Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Thisted Sejlklub øvede sig til VM i 2013.
Kapsejlads
Kapsejlads

Livestream og tripplerace til H-båds-sejlads i Thisted - forpremiere til VM

36 H-både var i Thisted, også en svensker, der vandt foran den danske mester, Claus Høj Jensen. Gense livestreaming fra Streamfactory.dk, der dækkede Palby Fyn Cup og VM i 505.

Af Troels Lykke |

Det var det hidtil største H-bådsfelt i år og Thisted Sejlklub måtte undervejs ændre sit succeskriterium fra 30 til 35 både.

En af årsagerne hertil var naturligvis, at Thisted Sejlklub til næste år skal afholde VM for H-både.

De mange  publikumstiltag lokkede mange mennesker til havnen i Thisted begge dage.

Her iblandt Tractrac på storskærm, livestreaming søndag af sejladserne, Dansk Sejlunions aktivitetstrailer og sejlads til mål- og toplinje for tilskuere og sponsorer, fortæller lokale Per Hovmark, der selv sejlede med og tog en femteplads.

Tripplerace om en fok fra North Sails

Efter de ordinære sejladser lørdag var der arrangeret et tripplerace for de 3 både der på det tidspunkt lå som nr. 10. 12 og 14. Præmien var en H-bådsfok fra North Sails.

Denne sejlads foregik helt tæt på tilskuerområdet ved Thisted Sejlklub og mens de øvrige sejlere på land kunne drikke Trippleøl fra Thisted Bryghus blev der kæmpet en brav kamp på vandet mellem de tre både.

Oversvømmelse på campingplads

Vejret denne weekend var præget af hyppige vindspring, noget der normalt er usædvanligt for vejret i Thisted Bredning, mens trippleracet foregik, fik sejlerne afprøvet vandtætheden af deres sejlertøj, tilskuerne deres paraplyer.

Trippleøllet blev til dels fortynde tmed regnvand og teltfolket på stævnets campingplads erfarede, at stiller man sit telt i en lavning er der risiko for oversvømmelse.

Mens en stor del af Østjylland på det nærmeste druknede i regn bød søndagen på strålende solskin. Første start måtte udsættes en lille time grundet manglende vind, den kom op på dagen.

Vinderne vandt for 25.000 kr. hotelophold

Der blev i alt afholdt 5 sejladser og vinder blev H-båden SWE 559 MING fra Malmø med skipper Henrik Jorhov, nr. 2 DEN 597 Good Speed fra Holbæk med skipper Claus Høj Jensen og nr. 3  DEN 470 Lang Nok, KDY med skipper Mads Korsgaard.

Montra Hotel havde havde doneret for 25.000 kr. gavekort til ophold på deres 4 stjernet hoteller rundt om i Danmark til de 3 første pladser.

- Weekendens VM udtagelse var en god generelprøve for VM i 2013 som Thisted sejlklub står for. Her forventes på mod 70 både at deltage, siger Uffe Dreiser, der sejler med Mads Korsgaard.

Stor mediedækning af stævnet:

www.tractrac.com/index.php?page=eventpage&id=245
https://new.livestream.com/accounts/255352/H-boat
www.facebook.com/HBadsVm2013  (Billeder)
www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=17438
www.tv2nord.dk/arkiv/2012/08/26?video_id=36170&autoplay=1

 

content-loader
content-loader
content-loader