Et halvt år til OL: Målet er syv medaljer
DIF’s og Team Danmarks medaljemålsætning for det danske OL-hold er syv medaljer. Kan sejlerne levere en enkelt?
Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark har foretaget en analyse af de danske VMresultater og det danske medaljepotentiale, som det ser ud med præcis et halvt år til legene i London. De to organisationers fælles OL-målsætning er syv medaljer.
De største medaljekandidater er i svømning, badminton, roning, håndbold, sejlsport, cykling og tennis. Bortset fra tennis skal det bemærkes, at der er flere medaljekandidater i hver af de nævnte idrætsgrene. Kajak, ridning og skydning kan forhåbentlig også være med i kampen om OL-medaljer, idet der ifølge DIF og Team Danmark er atleter med et medaljepotentiale i disse idrætsgrene.
”Målsætningen om syv medaljer bygger på en sportsfaglig vurdering på baggrund af de enkelte atleter og holds præstationer primært ved VM i 2010 og 2011. På nuværende tidspunkt mener vi, at Danmark har medaljepotentiale i 20 til 22 olympiske discipliner. Erfaringerne viser, at der skal 2,5 - 3 potentielle medaljemuligheder til at realisere én OL-medalje – så syv medaljer er det mestrealistiske øjebliksbillede af Danmarks medaljehøst til sommer. I de seneste uger har vi drøftetmålsætningerne i de enkelte discipliner med forbundenes sportslige ledelse, og der er generelt grund til optimisme i forhold til OL resultaterne,” siger Team Danmarks direktør, Michael Andersen.
OL/Elitechef i DIF Jesper Frigast Larsen glæder sig over de mange atleter, der allerede nu har sikret danske OL-pladser:
”Det tegner til, at vi i London får det største danske OL-hold med siden legene i Atlanta i 1996. Vi er allerede sikret deltagelse i 13 idrætsgrene og med mulighed for 19. Holdet bliver forhåbentlig på 100-110 atleter, hvis de to håndboldhold sikrer sig deltagelse. En del af atleterne vil kunne kæmpe med om medaljerne i den tætte olympiske konkurrence, mens den realistiske målsætning for andre atleter vil være at lave deres livs bedste resultat. Og så skal vi ikke glemme de danske medaljeoverraskelser, som forhåbentlig også vil komme ved dette OL.”
DIF’s formand Niels Nygaard fremhæver samarbejdet i den sportslige og organisatoriske forberedelse frem mod OL:
”Nu er der kun et halvt år til OL, og alle involverede går ind i den afgørende forberedelsesfase. Vi er meget tilfredse med det gode samarbejde, der er mellem DIF, Team Danmark og de involverede specialforbund, og jeg ser frem til at alt går op i en højere enhed, når de danske atleter skal præstere i London.”
Medaljemålsætningen tages op til revision en måned før OL, dvs. 27. juni 2012, hvor DIF og Team Danmark kan justere målsætningen. På det tidspunkt vil atleternes resultater og formkurver fra februar til juni blive taget i betragtning. Det samlede danske OL-hold er også på plads til den tid, idet en række atleter og de to håndboldhold bruger de kommende måneder på at kvalificere sig og blive udtaget. P.t. er der 163 atleter og to håndboldhold i den danske OL-bruttotrup på www.OL.dk
Ved OL i Atlanta i 1996 var det danske OL-hold på 126 atleter (6 medaljer), i Sydney 2000 97 atleter (6 medaljer), i Athen 2004 92 atleter (8 medaljer) og 84 atleter (7 medaljer) i Beijing 2008.
Der er ikke nogen målsætninger om fordelingen af guld, sølv og bronze i den danske medaljemålsætning til OL i London.
Det danske OL-hold tager form – status 27. januar 2012
Hele OL-bruttotruppen på 163 atleter og to håndboldhold kan ses på løbende opdateret. På sitet ligger der også flotte fotos af atleterne til redaktionel brug, OLkvalifikationskalender, videodagbøger m.m. Følg også med i ’Danmark til OL’ på Facebook.
P.t. er seks atleter udtaget til OL af DIF’s bestyrelse (Danmarks Olympiske Komite). Herudover er Danmark sikret deltagelse i 29 discipliner fordelt på 19 nationspladser og 10 personlige OL kvalifikationer.
De seks OL-udtagne atleter er Anders Golding (skeetskydning), Stine Nielsen (10 m og 50 m riffel), Sara Slott Petersen (400 m hæk), Andreas Bube (800 m løb), Michael Maze (bordtennis) og Henriette Engell (kajak 500 m.)
Nationspladser (navnet i parentes er den atlet, der har sikret pladsen til Danmark, og hvor der tættere på OL skal sættes navn på den atlet, der skal besætte pladsen til OL)
Skydning: Skeet (Jesper Hansen), 10 m riffel (Anette Jensen), Riffel, 50 meter 60 skud liggende (Kenneth Nielsen)
Bueskydning: Hold (Carina Christiansen, Maja Jager og Louise Laursen)
Cykling: Landevej - linjeløb, mænd: Fire ryttere samt landevej - enkeltstart, mænd: to ryttere
Ridning: Dressur, hold (Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Lisbeth Seierskilde, Anne Van Olst og
Sune Hansen). Obs: Til OL er dressurholdet på tre ryttere.
Kajak: K1 200 m (Jimmy Bøjesen) - K4 1000 m (Kim Wraae, René Holten Poulsen, Emil Stær og Kasper Bleibach). Nationspladsen til K4 giver mulighed for at kunne stille op i K1 og K2, og om dette skal udnyttes afklares senere.
Roning: LM4- (letvægtsfireren): Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen og Eskild Ebbesen
LM2x (letvægtsherredobbeltsculler): Mads Rasmussen og Rasmus Quist
LW2x (letvægtsdamedobbeltsculler): Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk
Svømning: Holdkap 4X100 m fri og 4X100 m medley, kvinder (Pernille Blume, Mie Ø. Nielsen,
Lotte Friis, Jeanette Ottesen)
Sejlsport: Laser Radial, Finnjolle, Laser, 49'er
Gymnastik: (Peter Jensen - trampolin)
Personlig OL-kvalifikation
Lotte Friis, 400 m fri og 800 m fri, svømning
Jeanette Ottesen, 50 m og 100 m fri samt 100 m butterfly, svømning
Mads Glæsner, 400 m fri, svømning
Rikke Møller Pedersen, 100 m og 200 m bryst, svømning Pal Joensen, 1500 m fri
Jesper Faurschou, atletik, maraton
Syv danske medaljer ved OL i Beijing
Op til OL i Beijing var DIF og Team Danmarks medaljemålsætning syv medaljer, som også blev det vundne antal medaljer – to guld, to sølv og tre bronze. Første medaljemålsætning i maj 2007 var 8, som blev nedjusteret til 6 medaljer i december 2007 på baggrund af svingende resultater i efteråret 2007, og at en række idrætsgrene ikke som forventet klarede OL-kvalifikationen. Endelig målsætning i juli 2008 var på syv medaljer.