Gå til hoved-indhold
Kort Nyt

Danskernes gidseltager er fanget

11 formodede pirater, der er mistænkt for at stå bag gidseltagning af Kalundborg-sejlerne, er anholt af somalisk politi.

Af Troels Lykke |

Somalisk politi har anholdt 11 formodede pirater, der er mistænkt for at stå bag gidseltagningen af en sejlerfamilie på fem fra Kalundborg og deres to gaster sidste år.

Det oplyser somaliske sikkerhedsstyrker mandag til nyhedsbureauet AFP. 

Tropper fra den semiautonome Puntland-provins angreb den nordøstlige piratbase i kystbyen Hafun søndag, og har anholdt 11 mænd og beslaglagt både automatvåben og maskinpistoler, skriver jp.dk.

Velkendt pirat
 
Blandt de anholdte er Mohamed Hassan, der er kendt under navnet Dhafoor, og som menes at være en af hovedmændene bag gidseltagningen af de syv danskere.
 
- Dhafoor er en velkendt pirat, der er efterlyst af Puntlands myndighed for at kapre kommercielle fartøjer, der sejler på det indiske ocean og i Adenbugten, siger Puntlands sikkerhedsstyrker i en meddelelse.
 
Dhafoor beskyldes for at stå bag drabet på sikkerhedsfolk fra Puntland under et mislykket forsøg på at befri de danske gidsler i marts 2011.

Kilde: Jyllands-Posten

content-loader
content-loader
content-loader