Gå til hoved-indhold
BRIGe Eagle 650 fra Ukraine testes her. Den vises frem til februar på bådudstilling i Fredericia.Kort Nyt
BRIGs Eagle 650 fra Ukraine testes her. Den vises frem til februar på bådudstilling i Fredericia.

Pro-Safe var i Ukraine: Østeuropæisk kvalitet holder

Pro-Safe direktør fra Korsør, Søren West, har før jul besøgt BRIG fabrikken i Ukraine. Læs hans beretning fra landet, hvor parlamentet bruges som boksering og gummibåde er en eksportvare.

Af søren west, pro-safe, korsør |

Luk øjnene og tænk på noget østeuropæisk. Hvad ser du for dig? En grå og kedelig vej der snor sig gennem beboelsesblokke af grå beton?

Sådan skriver Søren West fra Pro-Safe. Han skriver videre til minbaad.dk:

En kvinde i vejkanten i kort kjole? Eller måske du tænker på en af de mindeværdige scener hvor landets politikere slår løs på hinanden. 

Skammer mig over dansk mediedækning

Jeg skammer mig over den danske mediedækning, når det er den slags scenarier vi forbinder med Ukraine.

Når jeg bevæger mig rundt i gadebilledet hernede, er jeg helt forskånet for den slags, jeg oplever tværtimod et driftigt forretningsliv og fyldte produktionslokaler.

Særligt hos gummibådsproducenten BRIG er der fart over feltet. Det er snart 14 år siden jeg første gang stiftede bekendtskab med virksomheden.

Afstand til konkurrenter

I løbet af disse år har jeg oplevet firmaet lægge markant afstand til deres konkurrenter, og set dem opbygge et solidt fundament af kunder over hele verden.

Deres relationer til gummibådsfolket er helt unikke og det at være BRIG ejer er blevet lig med at være en del af et fællesskab. Noget må de gøre rigtigt!

Jeg var nysgerrig efter at vide hvordan de bar sig ad, så jeg tog en snak med BRIG direktøren Slava Rodionov.  Slava udtrykte hemmeligheden bag deres succes nogenlunde sådan:

”Hos BRIG har vi altid kigget meget mod bilindustrien, de producenter der klarer sig bedst er oftest de der forstår at bygge videre på en succes. Små designmæssige ændringer og konstante optimeringer giver nyt liv til allerede kendte og elskede modeller, se på en Audi A4, den har ikke ændret sig meget de seneste år.

"Den er fra start en genial bil der ikke har behov for gennemgribende ændringer. Tag derimod fransk bilindustri, uden at være flabet, så har disse producenter konstant udviklet spritnyt design, men hvorfor? Fordi grundfundamentet ikke har været i orden og de stadig stræber efter at ”ramme rigtigt.” Hos BRIG har vi allerede ramt rigtigt, og nu hvor vi præsenterer Eagle 650 for verdensmarkedet, så ved alle at den udspringer fra Eagle 645 der allerede er en kæmpe succes", siger Slava Rodionov.

Jeg tror Slava har fat i noget af det rigtige, for 12 år siden lancerede de Eagle 600 RIB’en og nu hvor 650 modellen netop er kommet på markedet, så betyder det et fartøj med 12 års udvikling og optimeringer bag sig.

Ændringer

Der er sket meget mere med Eagle end blot et par ekstra centimeter. Gribehåndtag og skridbelægningen på pontonen er ændret, sammen med designet af agterspejl og fenderliste. 

Det er min helt klare overbevisning, at det er denne tilgang til bådbygning, der gør Eagle bådene til firmaets største succes i alle deres 20 år.

Eagle 650 får Danmarkspræmiere til Fredericia Boatshow i februar – Glæd jer!

Venlig hilsen, Søren West – direktør og gummibådsentusiast.

BRIG direktør, Slava Rodionov. Foto: Søren West

content-loader
content-loader
content-loader