Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
78 døgn, to timer, 16 minutter og 40 sekunder tog det Francois Gabarts Open 60-klasse båd ”Macif” at tilbagelægge 28.646 sømil.

Vendée Globe-vinder brugte North Sails 3Di

North Sails og 3Di-sejlet, der ikke gir sig i dugen, kun nu notere sig for tre triumfer: Barcelona World Race, Volvo Ocean Race og nu Vendée Globe, fortæller North Sails i Allerød.

 

Af Troels Lykke |

Da Francois Gabart den 27. januar krydsede mållinjen som vinder af Verdens hårdeste kapsejlads Jorden rundt, solo-sejladsen Vendée Globe, var det ikke blot en imponerende sejr for den 29-årige franskmand, den yngste vinder af kapsejladsen nogensinde og med en rekordtid.

Det var også en sejr for North Sails og deres 3Di-sejl. Det fortæller Mads Christensen fra North Sails i Allerød.

North Sails fortæller videre:

78 døgn, to timer, 16 minutter og 40 sekunder tog det Francois Gabarts Open 60-klasse båd ”Macif” at tilbagelægge 28.646 sømil. 

Det er en gennemsnitsfart på 15,3 knob med ufattelige strabadser gennem al slags vejr og vind over Verdenshavene, hvor sejlene blev udsat for alle tænkelige prøvelser.

Men hans sejlgarderobe af 3Di sejl fra North Sails klarede prøven med glans og var med til at skære seks døgn og 53 minutter af den hidtidige rekord for kapsejladsen.

De første, der kom ombord efter målgangen i Les Sables d’Olonne brugte – ligesom den unge skipper og hans team – det samme rosende ord for at beskrive de hårdt brugte sejl: ”Forbløffende!”

Forbløffende - ”amazing!” - at sejlene efter 78 døgns rekord-sejlads Jorden rundt stadig var i fin form.

Fra 3DL til 3Di

Det er en sejr for Norths Sails 3Di-teknologi, som revolutionerede sejlindustrien ved Americas Cup i 2007 i Valencia, hvor 11 af 12 både sejlede med 3DL.

Siden har North Sails fortsat udviklingen af 3Di-sejlene for at gøre dem endnu mere holdbare og stabile til både den skarpe bane-sejlads og turen over oceanerne.

Tre North-sejre i tre klassikere

Med sejren i Vendée Globe kan North Sails og 3Di notere sig for tre triumfer i Jorden Rundt-kapsejladser i de seneste tre år: Først Barcelona World Race, så Volvo Ocean Race og nu Vendée Globe.

Bedre endnu: Tre timer efter Francois Gabart fulgte sejladsens nr. to, Amel le Cléac’h i båden ”Banque Populaire” – den tætteste målgang nogensinde mellem vinderne af Vendée Globe. Også han sejlede med North Sails 3Di formstøbte sejl.

Og ligesom Francois Gabart brugte Amel og hans team ordet ”forbløfffende!” for at beskrive sejlenes tilstand efter 78 døgns hård sejlads og mere end 28.000 sømil i Vendee Globe.

Francois Gabart er en ny stjerne i Vendee Globe.

content-loader
content-loader
content-loader