Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kronprinsen og mandskab sejlede en 7. plads hjem ved VM i Newport. Anders Myralf ses til venstre. Foto: Sara Proctor

Kronprinsen sælger sin Farr 40 efter 8 gode år

Anders Myralf, gast på kronprins Frederiks Nanoq, bekræfter overfor minbaad.dk, at den royale Farr 40 nu sælges.

Af Troels Lykke |

Anders Myralf, tidligere OL-landstræner og gast hos Kronprinsen i Farr 40 i Newport, USA, fortæller om holdets 7. plads ved VM:

Kronprinsen og besætningen er tilfreds med resultatet som vi præsterede efter at have været væk fra klassen i 3 år.

Vi fik indfriet vores mål med VM - men gik også hårdt efter det.  Alle sejladser var meget tætte og den mindste fejl hentes ikke igen.

Det fik vi at mærke i en af sejladserne - mens vi i de 9 øvrige sejladser sejlede taktisk rigtigt og båden blev presset til target tallene fra start til mål og manøvrer sad lige i skabet.

Kronprinsen har med det resultat sluttet i top 10 til 3 VM nemlig nr 4 i 2006 nr 8 i 2007 og nu nr 6/7 i 2013. 

Sælges efter otte fantastiske år

Nanoq er nu sat til salg og Kronprinsen og besætning takker af i Farr40 klassen efter 8 fantastiske år med masser af eventyr og oplevelser, og har sportsligt repræsenteret Danmark på bedste måde i Farr40 klassen med topresultater blandt de allerbedste sejlere i verden, fortæller Anders Myralf, der i går landede i Kastrup.

Jens Christensen, helt agter i Nanoq, afløste Bouwe Bekking ved holdets sidste VM i Farr 40. Foto: Sara Proctor

content-loader
content-loader
content-loader