Bengt-Erik Iversen ny journalist på minbaad.dk
Nordmanden Bengt-Erik Iversen er en af Nordens mest erfarne
motorbådsjournalister og nu er han også her på siden. Han arrangerer Nordisk Bådtest, hvor minbaad.dk deltager fra Danmark.
Bengt Erik Iversen har prøvesejlet og testet tusindvis af både.
Han startede i sin tid op som norsk korrespondent for Fogtdals 'Bilen og Båden' og var også Bådnyts første medarbejder da bladet startede.
I dag er han er fast medarbejder på Norges største bådblad - Vi Menn Båt. Siden 2001 har han også organiseret "Nordisk Bådtest" to - tre gange om året.
Nu vil han også levere nyheder om motorer og motorbåde til minbaad.dk og minmotorbaad.dk.
Troels Lykke fra Minbaad.dk og Fyens Stiftstidende vil i denne måned være den danske deltager i den Nordiske Bådtest, arrangeret af netop Bengt-Erik Iversen.
I bådtesten vil der være cirka 30 motorbåde fra bl.a. Yamarin, Nordkapp, Ryds, Askeladden, Quicksilver, AMT, Finnmaster, Jeanneau og Silver.