Gå til hoved-indhold
Havne
Havne
Havne
Havne

Forhøjet vandstand i Øresund

Lige nu topper første bølge af stormfloden i Øresund. Havnefoged Jesper Tjott fortæller, at vandstanden er halvanden meter over daglig vande, men den stiger stadig. Se fotos.

Af katrine bertelsen fotos: claus engelsen |

Massive vandmasser bliver lige nu trykket ind i de indre danske farvande. På Skovshoved Havn er vandstanden 1,5 meter over daglig vande, men havnefoged Jesper Tjott forventer yderligere en stigning sent i eftermiddag, hvor DMI ”truer” med en stigning på 1,8 meter ved 18-tiden.

- Vi har travlt, fortæller Jesper Tjott, der forbereder sig på en travl eftermiddag, hvor flere både sandsynligvis vil rive sig løs, og flyde rundt i havnebassinet.

Jollepladsen i Skovshoved har klaret sig nogenlunde, men flere joller har været på en flyvetur. Hobiesejler Claus Engelsen var tidligt på havnen og fortæller.

- Vandet står så højt at alle træmolerne og rampen er væk. Der er varsel om yderligere 20 cm højere vand i løbet af dagen, så Karin og jeg tog bundpropperne ud af vores hobier, så de ikke sejler afsted!

- Det ser stadig noget blæsende ud i morgen lørdag, så jeg tror ikke vi kommer på vandet. Det vil ellers være let at søsætte bådene, nu vi ikke skal ned af rampen!

I Hellerup står vandet langt op ad Strandparksvej, og havnens moler er oversvømmede.

Hellerup Havn under vand. Foto: Webcam

content-loader
content-loader
content-loader