Classic Fyn Rundt-sejlerne kan nu få DH-respittider
Quantum er klar med taktisk kort og respittabel til Classic Fyn Rundt, der starter i morgen tidlig fra Kerteminde med 110 både. Minbaad.dk deltager i Drabant 24 og giver rapport, helt bag i feltet...
Quantum og X²box udarbejdet et taktisk kort til denne weekends Classic Fyn Rundt med 110 både, start fredag morgen den 7. juni. Respittabellen er således baseret på den offentliggjorte løbsindeling.
Det taktiske kort bliver udleveret som klistermærke sammen med startnummeret i Classic Fyn Rundt’s bureau i Kerteminde. Det giver en god oversigt over sejladsen med kurser og distancer til de vigtigste meldepunkter.
Samtidig indeholder kortet de relevante 2013 strømtabeller for Svenborg Sund og Rudkøbingløbet.
Udgangspunktet for Excel modellen er er de enkelte bådes DH måltal (GPH), og modellerne giver sejlerne (og tilskuerne) en rigtig god idé om, hvor meget respittid den enkelte båd skal have/give i forhold til konkurrenterne ved meldepunkterne og sammenlagt.
Udfyldes inden sejladserne
Excel-modellerne kan udfyldes inden sejladserne, hvor man blot indtaster bådens startnummer og sejlretning ...og vupti så beregnes respittiden til samtlige andre både på banen.
Modellen kan udskrives på papir eller som PDF-dokument til brug på smartphones/tablets - eller man kan tage computeren med om bord.
Du kan downloade den seneste model her: www.x2box.dk/LinkClick.aspx?fileticket=AmAqIHbtxU8%3d&tabid=82&mid=448
Bemærk, at Excel-tabellerne er baseret på GPH DH måltal og deltagerlisten pr 6. juni kl 6:45.
Siden sidste år har Dansk sejlunion frigivet DH2013, og dette kan givet nogle forskydninger i den relative respit. I nedenstående tabel tages der udgangspunkt i en Folkebåd ift øvrige deltagere ved 142 sømil.
Hvis du vil kikke nærmere på din båd, kan du downloade en interaktiv Excel model www.quantumsails.dk/nyheder/dh-2013
Vi ses på vandet
Jan Hansen Henrik Jørgensen