Gå til hoved-indhold
Brasilianske kvinder i stor jubel efter de slog Team Meldgaard. Foto: Jess AndersonKapsejlads
Brasilianske kvinder i stor jubel efter de slog Team Meldgaard. Foto: Jess Anderson
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Sehested til minbaad.dk: Vi manglede fart i finalen - opdateret

Sehested-holdet var ret skuffet over at tabe ISAF Nations Cup Middelfart 0-3 til australske David Gilmour. Lotte Meldgaard taber 2-3 til brasiliansk hold efter 2-0 føring foran mange tilskuere, tæt på land.

Af Troels Lykke og Lena Hellström |

Det var en nervepirrende finale, da Sehested skulle forsvare de danske farver på Fænøsund lørdag eftermiddag mod autralske Gilmour.

Efter han havde tabt de første to sejladser, var der et stor pres på den unge skipper og hans besætning. På sidste lænser fik de hentet godt ind på Gilmour, men det var desværre helt nok til at snuppe den 3. og afgørende sejlads.

- Vi havde bare ikke farten i finalen og det er jo ikke sjovt at tabe finalen, siger Peter Wibroe, taktiker hos 23-årige Nicolaj Sehested.

Derfor var det en glad Gilmour og hans besætning, der kunne tage den obligatoriske tur i vandet.

Men det var en fortjent 2. plads til Sehested, der har sejlet meget sikkert i de indledende flights. Tredjepladsen blev sejlet hjem af Ogeman fra Sverige.

Inden mændenes finale havde de to finalister, Nicolai Sehested og australske David Gilmour ikke havde haft en eneste styrkeprøve under Nations Cup.

I 2012 mødte de hinanden tre gange, og her var det Sehested, der var stærkest med to sejre. Og med nogle meget sikre indledende sejladser for Sehested, så kunne det næsten ikke gå galt.

Store forventninger

Sehested tabte overraskende med to bådslængder i første sejlads, og der var ikke tvivl om at australieren var den stærkeste i den kamp. I 2. sejlads fik Gilmour givet Sehested en straf i pre-starten, og det gav en mavepumper til det unge hold, der nu var to nede ud af fem.

Med en mole fuld af publikum og et stort forventningspres var det ikke et let udgangspunkt for at komme igen. Og den tredje sejllads kunne være den sidste, hvis ikke han kunne få fart i båden.

Låner en gast

Tredje sejlads så bedre ud for Sehested, og de fik lidt mere fart i båden. Ned mod målstregen lå de særdeles tætte, men det blev desværre en kneben sejr for den australske skipper, der er søn af topsejler Peter Gilmour.

- Vi er bitre resten af dagen, og så er det overstået. Det er ærgerligt, når vi stort set ikke har tabt de forgående dage. Men næste uge er vi i USA og klar til en ny omgang, sagde en noget skuffet Nicolai Sehested.

De to unge skippere kommer til at møde hinanden tre gange inden for den næste måned til stævner i USA. Faktisk hopper en af Gilmours gaster over til Sehested ved et af stævnerne i stedet for Peter Wibroe, der ikke kan få fri.

Senfft fik rejst sig

Hos kvinderne så Lotte Melgaard også særdeles stærk ud i forhold til sine
konkurrenter i de indledende round robins. Men over for brasilianske
Juliana Senfft var der en lige score på to sejre til hver af dem.

Derfor var der intet givet inden finalen. De første to sejladser fik Melgaard, men derefter fik Senfft samlet kræfterne og tog de næste to. Dermed var det hele åbent igen.

Voldsom spiler duel
Den friske vind fik det sidste lænseben til at være en neglebidende affære. Tætte spiler-skæringer og problemer med at få stagen på hos danskerne kostede en halv bådslængde, og så var sejren en realitet for de jublende brasilianske kvinder. Ingen tvivl om at sejren også kom bag på dem.

Skiftende vindtryk
Under semifinalerne var der en meget kraftig nordgående strøm, men den døde ud over middag, da finale fligths'ne blev sejlet. Til gengæld drillede vinden, der lå i syd med 5-7 sek/m i den første runde.

Men ved 2. flight drejede den i vest og aftog en smule en overgang for at friske op til 9 sek/m under det sidste flight.

Find flere resultater og relive på www.nationscup2013.dk

Sejlerne kom helt tæt på publikum i starten. Foto: Troels Lykke

Sehested, nummer to fra venstre, har endnu ikke lært at tage solbrillerne op i panden når han interviewes på en overskyet dag. Det kommer, han er kun 23 år. Foto: Troels Lykke

content-loader
content-loader
content-loader