Gå til hoved-indhold
Formand for Danboat Jan Hansen (tv) i samtale med Peters Lang på messen i Fredericia Foto: Troels LykkeKort Nyt
Formand for Danboat Jan Hansen (tv) i samtale med Peters Lang på messen i Fredericia Foto: Troels Lykke

Bella Center aflyser bådudstillingen i 2014

Bella Center ønsker ikke at holde bådmesse i 2014. De økonomiske forhold er for dårlige og bådbranchen for presset. Bella Center mener ikke, at der er belæg for at holde en så stor messe.

Af katrine bertelsen |

Bella Center har meddelt Danboat – marinefritidsbranchens interesseorganisation – at de under de nuværende konjunkturer og med en noget presset bådbranche ikke tror på, at der kan afholdes en bådudstilling af en størrelse og et format som gør den økonomisk forsvarlig at gennemføre. dermed er udstillingen som var planlagt til afholdelse i marts 2014 er aflyst.

Bella ønsker at se tiden an og løbende vurdere, hvornår de kan planlægge deres næste bådudstilling.

Danboat vil benytte lejligheden til at revurdere, hvordan de på andre og mindre omkostningsfulde måder kan markedsføre bådbranchen.

- Selvom de fleste af os kan se bunden af pengekisten, skal vi ikke udelukkende se på den manglende udstilling som en besparelse. Vi må finde andre og billigere måder at vise vores produkter frem til sejlerne, lyder det fra Danboats formand Jan Hansen.

Messen i Fredericia holder fast i deres rytme, med en udstilling på ulige årstal, og de har lovet at holde endnu en udstilling i 2015.

Kilde: Pressemeddelelse, Danboat

content-loader
content-loader
content-loader