Gå til hoved-indhold
De 62 drager fik 13 m/s og store bølger onsdag i Cascais. Foto: Fernando Algarvio/cncascais.comKapsejlads
De 62 drager fik 13 m/s og store bølger onsdag i Cascais. Foto: Fernando Algarvio/cncascais.com

Drage EM: Dansk op- og nedtur

Efter en kanonstart tirsdag rutchede Jørgen Schönherr ned på en 11.plads efter onsdagens to sejladser. Til gengæld er Lars Hendriksen avanceret fra en 23. til en 10.plads.

Af katrine bertelsen |

To sejladser blev sejlet onsdag i Cascais, Portugal til dragernes EM, men det blev ikke endnu en dag, med danskerne med helt fremme.

Med en vindstyrke på 13 knob var det friske forhold, der mødte de 62 konkurrende både i Cascais. Første sejlads blev vundet af britiske Koala Bear, mens portugisiske Seven Seas Too vandt den anden sejlads. Nu er er to portugisiske både i top 3, og en russer på 2.pladsen.

Vinderen fra i går, DEN-406 African Queen, med Jørgen Schönherr ved roret måtte med en 11. og 42. plads give sin førsteplads, og ligger nu på en samlet 11. plads. Jens Christensen ligger bedst af de danske besætninger på en 9.plads, med Lars Hendriksen som nummer 10.

Der er i alt planlagt syv sejladser – hvis vejrguderne tillader det – så de danske hold har masser af muligheder for at forbedre resultatet.

Top 3, efter tre sejladser:

  • 1. Seven Seas Too: Diogo Barros/Jorge Lima/Rúbrio Basil – Portugal
  • 2. Even Better/ Vasiliy Senatorov/Igor Ivanshintsov / Alexander Muzichenko – Rusland
  • 3. Drago: José Matoso Gustavo Lima/Frederick Melo – Portugal

Stillingen hos de danske både:

  • 9. DEN-405 – Out of Bounce – Jens Christensen
  • 10. DEN-138 – Finite – Lars Hendriksen
  • 11. DEN-406 – African Queen – Jørgen Schönherr
  • 25. DEN-394 – Blue Lady – Søren Pehrsson

Se den fulde resultatliste her

content-loader
content-loader
content-loader