Gå til hoved-indhold
Forside og opslag fra bogen.Kort Nyt
Forside og opslag fra bogen.

Nyt sejlerleksikon

Anker W. Lauridsen, der både er skibsbygningsingeniør og aktiv sejlsportsmand, har begået et sejlerleksikon. Udover leksikon er der artikler om de mange begreber forbundet med sejlads.

Af katrine bertelsen |

"Lystsejlerens leksikon" er et nyt leksikon for alle der færdes på søen og interesserer sig for det maritime.

Leksikonet favner bredt, da det både omfatter gamle maritime udtryk, som er ved at gå i glemmebogen, og omtale af nutidens maritime organisationer.

Bogen indeholder også en serie artikler om forskellige emner af interesse for lystsejleren, f.eks. om navigation, motorer, god havneskik mm.

Eric Kaare fra forlaget Nordenvind - der har udgivet bogen - fortæller, at det er første gang siden 1932, at der udkommer et maritimt leksikon. Kongehuset har da også fået et eksemplar, og Lystsejlerens leksikon får sin faste plads i Kongeskibets bibliotek.

Bogen har et flot lay-out med mange billeder, så det er også en fornøjelse blot at kikke bogen igennem.

Forfatteren er pensioneret skibsbygningsingeniør og har arbejdet for flere danske rederier og værfter. Han har også gennem mange år dyrket sejlerlivets glæder i sin sejlbåd, både i danske og svenske farvande.

Lystsejlerens leksikon koster 399 kr - excl. forsendelse. Bogen kan købes hos forlaget Nordenvind på mail-adressen nordenvind@mail.dk

content-loader
content-loader
content-loader