Gå til hoved-indhold
"Nathalie" blev stjålet d. 3. november fra Tuborg havn. Foto: PantaeniusHavne
"Nathalie" blev stjålet d. 3. november fra Tuborg havn. Foto: Pantaenius
Havne

Frækt tyveri fra Tuborg havn – kan du hjælpe

Pantaenius efterlyser en motorbåd: Prinsess V 39 fra 1996, ”Nathalie”, der blev stjålet fra Tuborg Havn søndag d. 3. november. Der gives dusør for de rigtige oplysninger.

Af katrine bertelsen |

Søndag den 3. november ca. kl. 11 om formiddagen kom en ca. 40-årig mand gående til flydebroerne i Tuborg havn. Han havde ingen bagage med.

På mindre end 10 minutter lykkedes det at starte bådens to motorer, bjærge fendere og fortøjninger, hvorefter båden sejlede ud af havnen og derfra i ukendt retning. Der var på gerningstidspunktet 12-14 m/sek vind fra syd.

Båden er en motorbåd: Prinsess V 39 fra 1996, ”Nathalie”. ”Nathalie” har en hvid overbygning med blå kaleche. Fribordet har et bredt blåt bånd øverst, og hvidt fribord ved vandlinien.

Har du set noget til båden, eller hørt om mistænkelige motorbåde i din havn, så kontakt meget gerne Pantaenius Yachtafdeling på tilf.: 96 70 33 86

Dusør kan udbetales for de rigtige oplysninger.

content-loader
content-loader
content-loader