Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Afløser Ben Ainslie taktiker Kostecki? Hestbæk: Det handler om trim

I går trænede Oracle Team USA og det var UDEN den udskældte taktiker John Kostecki. I aften sejles 6. og 7. sejlads. Michael Hestbæk mener ikke det handler om taktik, men om fart.

Af Troels Lykke |

Du bruger langt over en milliard kroner og alligevel taber du America's Cup. Sådanne tanker må gå igennem hovedet på Oralce-ejer Larry Ellison, der dog er er god for over 240 milliarder kroner.

Oracle Team USA har vundet en sejlads, mens Emirates Team New Zealand har vundet fire.

I den 5. sejlads førte Oracle-holdet, indtil taktiker John Kostecki lavede en grov fejl ved en mærkerunding. Derefter kom kiwierne i front.

I går blev den firedobbelte OL-guldvinder Ben Ainslie set træne på Kosteckis post. Et oplagt gæt er derfor at amerikaneren Kostekci er sat på bænken.

Ben Ainslie siger i går til Sky Sports UK.

- Jeg tror at kiwierne har en fejlfri kampagne, men vi forbedres hurtigere end andre hold, vi skal blive bedre på kryds, så det ser vi på.

Han forklarer videre at han vil gøre alt det Oracle-holdet beder ham om og lige nu er det sandsynligvis at han skal være taktiker i aften klokken 22 dansk tid i America's Cup-finalen. Se den her

Hestbæk: Det handler om trim

Michael Hestbæk, professionel sejler og tidligere America's Cup-sejler, kommenterer i dag om sagen på facebook. Han mener det handler om trim og manglende fart hos Oracle. 

- Tror ikke det er helt uvæsentligt hvem der trimmer og hvordan man trimmer. Synes at kunne se de to hold sejler med forskellig camper på vingen. Og så har Kyle nok ikke helt så meget erfaring som trimmer i forhold til Glenn. Kyle er også "kun" matchracer og har aldrig vist noget uden for match race. Virker underligt det er ham der har så vigtig en rolle om bord. En ting er taktik en anden er fart. Tydeligvis er det fart der vinder disse sejladser. Tror det var et kæmpe set back for Oracle at de mistede Dirk De Ridder. (han blev udelukket for snyd på AC45, red.)

Michael Hestbæk forklarer i dag videre til minbaad.dk:

- Dirk De Ridder var også vingetrimmer på Oracle tidligere, man kan se at Oracle taber i vendingerne, i en slags rullevendinger. Team New Zealand kanter deres sværd bedre, frem og tilbage. Nu forsøger Oracle at kopiere kiwierne.

Michael Hestbæk forstår heller ikke hvorfor at Oracles taktiker også skal være grinder, da hans puls kommer for højt op og Kostecki er ikke en sportmand, der kører med høj puls, når han tager beslutninger.

- Men det vil gå Ben Ainslies bedre, da han er bedre til at tænke med høj puls fra Finnjollen, men det er ikke taktiken men farten, der er det vigtigste i cuppen, sådan var det også da vi sejlede America's Cup i Valencia, siger han.

Kiwierne snød spionerne fra Oracle

Hestbæk mener i øvrigt at kiwierne har 'snydt' med deres krydsfart i Louis Vuitton, da Oracle spionerede dem.

- De sejlede ikke meget over 20 knob på kryds i Louis Vuitton og nu går de pludselig 25 knob på kryds, det har snydt Oracle, der troede de havde en god krydsfart med 22 knob. Det er altså smart gjort af Team New Zealand, siger Hestbæk, der går utroligt højt op i cuppen for tiden, som mange andre sejlere også gør.

Ben Ainslie er en gudsbenådet sejler. Kan han skabe magi på Oracle-holdet?

content-loader
content-loader
content-loader