Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Danskerne i flyvende stil.

Danskerne godt fra start i Brasilien på delt 3. plads

Rapport fra første dag for SAP Extreme Sailing Team i Florianopolis. - Vores sejlads er nu mere effektivt bl.a. ved hjælp af SAP’s teknologi, siger co-skipper Rasmus Køstner. Se live kl. 19 i aften.

Af Troels Lykke |

SAP Extreme Sailing Team er hurtigt blevet akklimatiseret efter ankomsten til sæsonens sidste stævne på Extreme Sailing Series™ i Brasilien. Forholdene på første dagen i Florianopolis var perfekte med høj sol og masser af vind.

Allerede i dagens anden sejlads viste SAP Extreme Sailing Team storform, da de vandt sejladsen foran sæsonens førende hold The Wave Muscat.

Tre sejre på første dag
Første dagens sejladser er dermed veloverstået for det danske hold, som inden starten sagde, at de skulle ”nyde sejladserne, sejle deres eget løb og ikke lade sig påvirke for meget af det overordnet resultat.”

Holdet nød i særdeleshed sejladserne med perfekte forhold. Vinden nåede op på 20 knob og SAP Extreme Sailing Team var flyvende på dagen, hvor de også tog sejren i race 5 og 7. Så samlet blev det til tre sejre i de første otte sejladser for SAP Extreme Sailing Team.

Holdet er nu på en delt 3. plads og det er ikke nok hvis de skal slutte på en samlet podieplads, da det er Red Bull de er a-point med.

Starterne og boathandling var afgørende
Alt i alt var det dermed en perfekt start på stævnet, hvor fem hold fortsat har mulighed for at nå det samlede podium.

SAP Extreme Sailing Teams taktikker og co-skipper, Rasmus Køstner, vidste allerede inden start at starterne og god boathandling ville blive altafgørende.

”Som Jes altid siger, så ligger vores styrke i holdet, og det er jeg helt enig i. Vi er meget sikre på hinanden og vores sejlads er blevet bedre og mere effektivt blandt andet ved hjælp af SAP’s teknologi, som hjælper os med analyse og forberedelse,” siger Køstner.

Du kan følge holdet og sejladserne direkte på følgende tidspunkter på www.sapextremesailing.com:

Fredag den 15. november: 19:00-20:00 dansk tid
Lørdag den 16. november: 19:00-20:00 dansk tid
Søndag den 17. november: 18:30-19:30 dansk tid (finalesejladserne)

Stilling i Brasilien efter førstedagen

1. The Wave, Muscat (OMA) Leigh McMillian 69 points.
2. Alinghi (SUI) Morgan Larson 64 points.
3. Red Bull Sailing Team (AUT) Roman Hagara 56 points.
4. SAP Extreme Sailing Team (DEN) Jes Gram-Hansen 56 points.
5. ChinaSpirit (CHN) Phil Robertson 54 points.
6. Realteam (SUI) Arnaud Psarofaghis 49 points.
7. GAC Pindar (NZL) Will Tiller 37 points.
8. Team Brazil Mapfre (BRA) Clínio de Freitas 28 points.

content-loader
content-loader
content-loader