DS-udannelser – nyt katalog
Vinteren kan bruges til at blive klogere. Dansk Sejlunion er klar med en oversigt over den kommende vinters uddannelser som træner, instruktør, dommer, baneleder og DH-måler.
Når sejlsæsonen slutter, begynder sæsonen for uddannelser. I løbet af vinteren og foråret 2013-14 udbyder Dansk Sejlunion 18 forskellige uddannelser og seminarer. Det fremgår af det nye uddannelseskatalog, som snart er på vej med posten til alle Dansk Sejlunions medlemsklubber.
- Vi håber, klubberne vil tage godt i mod de mange uddannelsestilbud. Uddannelse er en væsentlig faktor, når det handler om at sikre kompetencer og engagement blandt klubbernes frivillige trænere og ledere, siger Steen Wintlev, sejladschef og uddannelsesansvarlig i Dansk Sejlunion.
- Vi har i år fokuseret på at præsentere uddannelserne på en let overskuelig måde, så klubberne nemmest muligt kan danne sig overblik over, hvilke uddannelser der passer til klubbens behov.
Da kan læse uddannelseskataloget her.