Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Team New Zealand vinder 11. sejlads - 12. sejlads udsat til torsdag

Kiwierne vandt onsdagens sejlads over Oracle Team USA. Stillingen er nu 8 - 1 til Team New Zealand, der kun mangler een sejr mere for at vinde Cuppen. 12. sejlads udsat, vind var over 19,9 knob.

Af Troels Lykke |

Emirates Team New Zealand vandt igen igen starten og kom først til mærke et. 

Ved bundmærket så det ud til at Emirates Team New Zealand valgte det forkerte gate-mærke. Oracle Team USA gennemførte en svær mærkerunding – og kort efter var Team USA kommet foran.

Det lykkedes Team New Zealand foran igen halvvejs oppe på opkrydset, måske fordi de havde en større fok. Begge både er oppe på 28-29 knob på kryds - 4–5 knob mere end i de første sejladser.

Ben Ainslie kæmpede for at prøve noget andet på Team USA – men det lykkedes ikke på opkrydset og så var Team New Zealand 17 sekunder foran.

På 4. ben begik Team New Zealand en fejl som som selv de yngste optimistsejlere ved man skal undgå – kiwierne undlod at placere sig mellem mærket og konkurrenten – og da der kom et vindspring, så blev et 300 meter forspring hurtigt reduceret til bare 60 meter.

America's Cup er ikke afgjort endnu … vinder kom over grænsen på 19,9 knob – og dermed er næste sejlads udskudt til i morgen.

Status er, at Emirates Team New Zealand fører 8-1. Hvis de vinder én sejlads mere så er Americas Cup blevet til New Zealands Cup.

Mandskaberne er nu på vej tilbage i havn – Emirates Team New Zealand skal reparere og checke båd.

Oracle Team USA skal vinde 8 sejladser i træk

Oracle Team USA overlever en dag mere – men det må nærmest betegnes som usandsynligt at USA vinder 8 sejladser i træk.

Nu begynder spekulationerne om næste Americas Cup for alvor – bliver det mindre både så mindre nationer også kan være med? 

Foreløbig så er næste kapsejlads i morgen torsdag kl. 22:10

Kiwierne mangler kun to sejre i aften, så har de vundet America's Cup

content-loader
content-loader
content-loader