Quantcast
Gå til hoved-indhold
Udstyr
Se video om Optimum-uret.
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Urtossen Lorenzen: Et sejlerur er vel et sejlerur?

Ikke helt. Det vil jeg afdække i en serie af blogindlæg her på minbaad.dk. Passionen til sejlsport og ure, har jeg haft siden jeg var en lille purk. Læs her om det perfekte startur.

Af Morten Lorenzen |

Baseret på egne og gode sejlervenners erfaringer, vil jeg beskrive de sejlerure jeg kender, både de praktiske til brug ombord og de mindre praktiske til brug før og  efter sejladserne.

Hos mig er det passionen som driver værket. Passionen til sejlsport og til ure. Siden jeg var en lille purk, har jeg været fascineret at den runde skive til at sætte på håndleddet og ikke mindst det som sker inden i urværket.

Passionen har betydet at jeg igennem tiden har ejet en lang række ure, og idag også har opbygget en pæn samling af ure (som i dagligdagen ligger i bankens boks).

Som sådan er jeg ikke ekspert i ure - på nogen måde - men jeg har en holdning til ure og den deler jeg. som så meget andet, gerne ud af ;-)

De fleste ur mærker har en sejler-serie, men oftes uden at de som sådan er velegnet som sejlerure. Det handler mere om at lægge sig op af den maritime verden, der var udgangspunktet for armbåndsuret.

Det optimale start ur - OPTIMUM

Min første anbefaling er vel egentligt ikke et ur i traditionel forstand - men det er ikke desto mindre det perfekte start ur for mange sejlere.

Oprindeligt blev det opfundet til Optimist jolle sejlerne, hvor de dygtigste havde behov for et ur der på tydelig vis kunne hjælpe med nedtællingen - og det skulle gerne kunne sættes rundt om masten på Optimisten og let fjernes igen.

Det blev til det vi idag kender som Optimum Time - et let genkendelig start ur, som er det foretrukne startur hos rigtig mage jollesejlere fra Optimist til Finn jollen.

Med sit store display, kan sejleren tydeligt se og høre nedtællingen - og uret kan med et simpelt beslag let placeres hvor det måtte være mest hensigtsmæssigt på jollen eller i sportsbåden.

Funktionsknapperne er store og tydelige - og man kommer ikke galt afsted med al for avanceret håndtering. Det er så præcist så simpelt som det skal være.

Skulle man misse et startsignal, kan uret let synkroniseres og er lyden en belastning kan den let fjernes.

I min optik det simpleste og mest tilgængelige start ur der findes - og så kan det også vise tiden, hvis det skulle være relevant. I mange år kunne Optimum kun fåes i farven gul, men i dag findes den også i hvid, blå og pink (!)

Og så til min bedømmelse - på en 10 skala, hvor 10 er bedst:

Anvendelighed som sejlerur: 9 - Ideel til opgaven

Signalværdi på havnen eller i byen: 0 - med mindre man er mega nørd, og gerne vil vise det, så holder uret altså ikke udenfor jollepladsen.

Value for money: Absolut en 10´er - findes nok ikke billigere eller bedre til opgaven.

Pris: 550-750 dkk - Set hos Aarhus Sea Shop - www.aarhusseashop.dk - til en julepris på 495 kr. Se iøvrigt en video her om Optimum - http://youtu.be/hRGYn2Tsnx4 eller se mere på www.optimumtime.com

Det var så første ur-blog fra Urtossen Lorenzen - i kommende blogs vil sejler ure fra Harken, Suunto, Garmin, Omega, IWC, Tag Heuer, Panerai, Rolex og andre komme under luppen.

God Jul

Morten Lorenzen

content-loader
content-loader
content-loader