Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Oracle vinder 12. sejlads - stilling nu 8 - 2 til Team NZ - 13. sejlads udskudt til fredag

Oracle Team USA vandt starten og 12. sejlads overbevisende med bedre fart. Respekt. En af Minbaad.dks læsere, nord for Vedbæk, har atter lavet en rapport. 13. sejlads udsat pga. for meget vind.

Af Troels Lykke |

Rapport fra 12. sejlads: Oracle Team USA havde fordel af at komme først ind i start-området i race nummer 12. 

Emirates Team New Zealand havde fordel af, at de kun behøvede én sejr mere.

Lige før start øgede vinden pludselig op til 17 knob og drejede til venstre – hvilket fik den dygtige kommentar Tucker Thompson til at spørge om bådene havde for store forsejl på.

Team New Zealand kom for tidligt når linien – og det gav Team USA chancen for at få et "hook" d.v.s. læ position og dermed kontrol over kiwierne.

Det lykkedes til fulde, Spithill vandt starten og Emirates Team New Zealand er 5 sekunder laaangt bagefter ved første mærke. 

Ned mod bundmærket sejlede bådene meget ens. Team New Zealand forsøger hvad de kan – herunder bomninger for at komme fri af den førende båd i den kraftige strøm.

Team USA valgte (overraskende) at gå ud i midten og Team New Zealand vælger at gå tæt på kysten hvor der er mere medstrøm og mindre bølger.

Kiwierne kom klart tættere på – men Oracle holder forspringet midt på opkrydset. Begge både har nu styr på foling på krydset med over 30 knobs fart – og over 17 knob i vendinger – meget imponerende.

Oracle begynder nu at dække Team New Zealand af og tvinger New Zealand til at tage en ekstra vending. Til gengæld for kiwierne mere medstrøm. Kiwierne var stadig bagud – men kun 50 meter.

Taktiker Ben Ainslie på Oracle besluttede at slå og ind under land og sejlede helt optimalt – øgede forspringet til 150 meter.

Tilmed så tvang Oracle New Zealand til en ekstra vending og Kiwierne var 100 meter og 10 sekunder bagud ved topmærket (mærke 3).

Team USA var nu suverænt i spidsen – og allerede på fjerde ben var det klart at Team USA ville vinde … hvad de også er nødt til – fordi hvis New Zealand vinder én sejlads mere, så er Cuppen deres.

Team USA fortjente sejren – de slog bedre, vendte bedre, sejlede højere og hurtigere … en rigtig vinder-kombination. Spørgsmålet er: Er det for sent at Oracle Team USA finder topformen? Kan de vinde de næste 7 sejladser? 

Efter 12 sejlads var Spithill selvklart en glad mand: "Det er Back to Business – vi tager en sejlads af gangen. Team USA besætningen og teamet på land knokler på – og det bliver vi ved med."

Captain Hook

Kommentatorerne kom med et fint ordspil - Spithill fortjener nu at blive kaldt "Captain Hook" efter den afgørende start.

Grant Dalton, CEO for Team New Zealand, sejler selv med i de fleste sejladser trods sine 56 år. Grant sagde i sit interview "Det er altid svært at komme ind i start boxen som nr. 2.

Team Oracle bliver hele tiden bedre. Vi har også arbejdet med vores båd og trim.  Vi ved at alle på New Zealand kigger med – men vi fokuserer 100% når vi sejler, så det tænker vi ikke meget på."

Grant Dalton valgte i øvrigt at lade en yngre sejler komme ombord i 13 sejlads.

I pausen blev det understreget at kiwierne var først med at udvikle foling – og gjorde dermed sejlads tredimensionel – fremad, sidelæns og op/ned. De lykkedes med at udvikle teknikken og er nu over 50 knob under ideelle forhold.

www.americascup.com

content-loader
content-loader
content-loader