Gå til hoved-indhold
Jonas Döpping fra Egå Sejlklub viser, hvordan man nemt og uden brug af rå muskelkraft hæver/bjærger et mærke.Kapsejlads
Jonas Döpping fra Egå Sejlklub viser, hvordan man nemt og uden brug af rå muskelkraft hæver/bjærger et mærke.
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Sådan tager du et kapsejladsmærke op

Egå Sejlklub har lavet en instruktionsvideo om mærkeoptagning. Det er ikke svært og kan gøres uden at have overarme som en bryder.

Af katrine bertelsen |

Egå Sejlklub har lavet en instruktionsvideo om den ædle kunst at tage et kapsejladsmærke op. Videoen er den første i en række instruktionsvideoer, der kommer i løbet af det næste års tid. Det er Jonas Döpping fra Egå, der er ankermand på projektet.

Der er en tendens til, at banelederen altid gøres til syndebuk, hvis sejladsafviklingen er dårlig eller langsom. Men en baneleder er ikke bedre end det grej og mandskab, han eller hun har. Man kan f.eks. ikke klandre en baneleder for mærker der driver.

- Jeg vil påstå at en dygtig banebesætning kan løfte en mindre rutineret baneleder, ligesom en udygtig banebesætning kan gøre det umuligt for selv den bedste baneleder, forklarer Jonas Döpping fra Egå Sejlklub.

I Egå Sejlklub bruger de 8-10 kg ankre med ca. 2 m kæde til kapsejladsmærkerne.

- Det er p.... tungt at trække op på bare 20 m, og sommetider kunne man ønske det var lettere, men vores mærker driver aldrig, lyder det fra Jonas Döpping.

Det skal gå hurtigt

For en baneleder er det vigtigt at vide, at mærkerne kan flyttes hurtigt og præcist. Pludselige vindspring kan betyde, at det er et spørgsmål om minutter og sekunder, at få mærkerne hen på en ny position.

- Nogle tager det ikke så tungt, de smider mærket om morgenen og tager det op til aften. Men ønsker man at give højkvalitet til sejlerne mener jeg, at man som udgangspunkt skal regne med at flytte mærker hver gang feltet har rundet. Det koster jo ikke noget, konstaterer Jonas Döpping

Egå Sejlklub har lavet denne instruktionsvideo til, hvordan man nemt kan løfte det tunge ankergrej. Men inden man styrter ud i sin klub og øver sig, så lige et par advarsler:

  1. Træk aldrig i mærket, men i ankerlinen. Et mærke revet itu har ikke megen værdi.
  2. I den viste video anvender vi en trækbøjle monteret i båden. Det er en superløsning, men har båden ikke en trækbøjle så brug IKKE ryglænet. Brug i stedet f.eks. en kort snor med karabinhage fastgjort til bådens træk-øjer.
  3. styr altid væk fra linen når mærket trækkes op.

Videoen er redigeret af Lasersejler Martin Jessen
Produktion: Jonas Döpping

content-loader
content-loader
content-loader