Gå til hoved-indhold
Start for OK-jollerKapsejlads
Det kan ikke betale sig at tyvstarte. Det siger en garvet baneleder. Foto: Katrine Bertelsen

Starttricks set fra en dommerbåd - part 1

Få gode starttips fra en af vores mest velrenommerede baneledere, Christian Lerche.

Af katrine bertelsen |

Kan det betale sig at tyvstarte? Ikke hvis det står til banelederen.

Christian Lerche skriver:

 

Med omkring 25 års erfaring fra dommerskibsarbejde har jeg vel været vidne til mere end 1000 starter, for slet ikke at sige startforsøg. Som baneleder har jeg ansvaret for, at linjen er i orden, at observere tyvstarter og gribe ind, hvis en eller flere både starter for tidligt.

 

Den gode startlinje

Det er selvfølgelig en forudsætning for alle råd og kommentarer i denne artikel, at startlinjen er god. For mig betyder det, at den er lang nok og ikke har nogen fordel. Tommelfingerreglen for længden er antallet af både gange bådlængden gange en faktor på 1,0-1,5 afhængig af klassen. Med hensyn til fordel, så kan strøm og andre forhold spille ind, men aldrig over 5 graders fordel ved bagbord mærke. 

Jeg er personligt begyndt at arbejde med færre mærker på startlinjen, således at startlinjen helst bare er mellem dommerskibet og en pin-end mærkebåd. Ingen yderligere mærker.

Det er i praksis rigtig svært at få to startlinjemærker plus dommerskib og startlinjebåden (altså i alt fire punkter) til at ligge på en ret linje, hvorimod to de to punkter (dommerskib og pin-end båd) altid per definition udgør en linje.

Hold dig bag linjen

Nybegyndere har svært ved at få respekt for linjens evne til dele verden i en god og en ond side. De sejler i små felter blandt andre ikke-skrappe startere. Alt for mange opholder sig på startlinens onde, luv side.

De sejler rundt, laver vindtjek, og finder et godt sted at starte. Det sker ofte helt ned til startsekundet. Får man plads, er der jo ikke sket noget galt, eller?

Jo, der er sket flere gale ting: For det første har dommeren allerede noteret båden på den gale side af linjen. For det andet vil man i hårdere kapsejlads opleve, at det bliver sværere og sværere at få plads af konkurrenterne.

De lukker linjen af. Og endelig har de både, der helt op til starten ligger og sejler rundt til luv af linjen, den kedelige følge, at de trækker resten af feltet med op – med risiko for, at man må have en omstart.
Hold dig derfor ude af dommerens synsfelt.

Fremprovoker ikke en omstart

Erfarne kapsejlere kan, især hvis de optræder i et felt af knap så erfarne konkurrenter, let fremprovokere en omstart. Det (tror de) er en fordel, hvis de ligger dårligt pakket ned i anden række. En omstart kan måske give dem en ny chance.

Omstarter fremprovokeres ved at hale ind i sejlene, skære op og få fart i båden – 10 sekunder før startsignalet. Når den “skrappe” haler ind og får fart i båden, trækker det automatisk alle omkringliggende både med frem – ikke mindst dem, der ligger til luv. Det lyder selvfølgelig som en smart idé.

Men det har den farlige følgevirkning, at man kommer i “unåde” hos dommeren.

Omstarter skal undgås. De stresser sejlerne, forsinker afviklingen og slider på grejet. “Unåde” findes selvfølgelig ikke, men de erfarne dommere finder hurtigt ud af, hvem der er syndere bag fremprovokerede omstarter og har (ubevidst naturligvis) fået provokatørens sejlnummer printet i den lille sorte bog.

Startlinjen er en fælde

Startlinjen er ikke en skarp linje. De fleste kan godt se, at mærker/flagbøjer står op hopper og vipper (let 0,5 – 1,0 meter). Dertil lægges, at vind og strøms påvirkning på mærkerne kan flytte mærkerne mange meter – særligt, hvis strømmen er på tværs af vinden, og vindpust konkurrerer med strømmen om at bestemme, hvor mærkerne kommer til at ligge.

Ud for Gilleleje har jeg oplevet, at mærkerne kan flytte sig op til 10 meter frem og tilbage! Pas derfor på, at linjen ikke pludselig “kommer springende” og fanger dig i en fælde.

Den brede startlinje

Mærkerne vipper, der kan være nogle brøkdele af et sekunds usikkerhed om sig- nalgivningen, og sejlerne kan have svært ved at vurdere, om det er mærkets/flagets for- eller bagkant, der tæller.

I den erkendelse anbefaler ISAF dommerne at operere med en “bred startlinje”. Det vil sige, at man ikke nidkært skal straffe alle, som har snuden nogle cm for langt fremme. Personligt måler jeg ikke linjens bredde i cm men i sekunder.

Min startlinje er ½-1 sekund bred! Det freder altså både, som er på linjen det sidste halve sekund.

I morgen fortsætter Christian Lerche lektionen om starttricks og om hvordan han fortolker dem.

content-loader
content-loader
content-loader