Gå til hoved-indhold
41 zoom8-joller fyldte godt op i Hellerup. Foto: Peter Ernstved RasmussenKapsejlads
41 zoom8-joller fyldte godt op i Hellerup. Foto: Peter Ernstved Rasmussen

Zoom8 stævne: Syv sejladser i let vind

Hellerup Sejlklub gennemførte i weekenden Nordea Cup for Zoom8. Stævnet var klassens første ranglistestævne i 2013, og de 41 sejlere fik en solrig weekend med let luft.

Af katrine bertelsen |

- Det var første gang Hellerup Sejlklub lagde hus, havn og baner til Zoom8-klassen, og i det hele taget er det mange år siden HS arrangerede stævne for så mange unge og deres forældre, fortæller stævneleder Christian Lerche.

Kapsejladsudvalget havde sat alle sejl til ved arrangementet, og blev hjulpet godt af fantastisk godt vejr. Sol og let vind var en perfekt ramme på vandet, mens man i land havde sørget for god forplejning - ikke mindst takket være Harboe, Scanomat og klubbens hjælpere, som sørgede for morgenmad, frokost og grill til alle sejlere.

Det lykkedes at få sejlet syv sejladser på relativt korte op-ned baner. For de to baneledere Troels Wester Fischer og Christian Lerche var særligt starterne spændende, fordi de fleste sejlere ligger til luv af startlinjen helt frem til sekunderne før starten, hvor de dykker ned for at starte. En strategi, som ikke altid vil bære frugt.

Som noget nyt for alle var der indlagt en frokostpause hver dag så alle kunne komme i land og få varmen midt på dagen.

Jeppe Borch (Roskilde Sejlklub) vandt stævnet med kun 10 point efter syv sejladser, en meget imponerende serie, med tre førstepladser, to anden- og en tredjeplads. Sophus Jarvig (Kaløvig Bådelaug) blev nummer to med Caroline Frandsen (Roskilde Sejlklub) på tredjepladsen.

Se hele resultatlisten her

Joller i trængsel. Foto: Peter Ernstved Rasmussen

content-loader
content-loader
content-loader