Mød Mr. Luffe i dag og i morgen i Kolding
Luffe Yachts holder åbent hus, hvor man kan se hvordan den nye Luffe 3.6 bygges. I 40 år har Oluf Jørgensen bygget Luffe Yachts.
Det er 22. gang, at Luffe Yachts holder åbent hus i de 40 år som firmaet har eksistereret i, forklarer Oluf Jørgensen til minbaad.dk, som besøgte værftet besøgte i går.
Under åbent hus i dag og i morgen fra klokken 10 til 17, vil man vise bygning frem af den ny Luffe 3.6, som man kan læse om i det seneste BådNyt, som undertegnet har testet. En herlig, velsejlende båd.
Man kan også se bygning af Luffe 37, som der stadig bestilles af. I alt er der solgt 220 af dem siden 1979.
En Luffe 40.04 og Luffe 45 vises også frem.
- Vi tror på at de slanke hurtige både vil være der i fremtiden. Vi synes vi laver både, som ligner en sportsvogn, siger 66-årige Oluf Jørgensen, som har 11 ansatte på Luffe Yachts.
Luffe Yachts støber også selv bådene og har egen træafdelíng.
En Luffe 3.6 tv. og en Luffe 37.09 til højre.
Luffe Yachts i Kolding.
Bemærk den klassiske stævn på Luffe 37eren, der er nummer to på billedet.