Gå til hoved-indhold
Måling og vejning af rig og propel skal foretages af den lokale DH-klubmåler. Foto: Mick Anderson/sailingpixKapsejlads
Måling og vejning af rig og propel skal foretages af den lokale DH-klubmåler. Foto: Mick Anderson/sailingpix

Nu gælder det ORCi-måling af de store både

Fra 15. til 20. april kan få din båd målt til ORCi på særdeles favorable vilkår i Haderslev og Hellerup. Det gælder måling af stabilitet, flydemåling samt udstedelse af ORCi målebrev.

Af Troels Lykke |

Målingen vil, afhængig af antal tilmeldte både, foregå ved Tuborg Havn og i Haderslev. Målingen vil blive foretaget i uge 16. Både der ønskes målt skal være på lokaliteten fra mandag d. 15. april til lørdag d. 20. april, begge dage inklusiv. Det fortæller Dansk Sejlunions Mikael Jeremiasen.

Bådens sejl skal måles i den klub, hvor båden er hjemhørende eller af sejlmager - http://www.orc.org/rules/ims.htm  se "Afsnit G - Sails"

Ligeledes skal riggen vejes. Det er den stående rig der skal vejes. Dvs. rig UDEN fald, hal, reb. m.m. - http://www.orc.org/rules/ims.htm  se "Afsnit F - Rig".

Propellen skal måles - http://www.orc.org/rules/ims.htm  se "Afsnit D - Propeller".

Måling og vejning af rig og propel skal foretages af den lokale DH-klubmåler.

Skrogmåling med laserudstyr
Er bådtypen ikke registreret i ORC's database, skal båden tillige skrogmåles, dvs. have foretaget en måling af skroget med laserudstyr. I det tilfælde er der en anden særskilt pris for måling.

Båden skal i hele måleperioden være bemandet med mindst en person der kan tage ansvar for båden og håndteringen af den under forløbet.

Vejret afgør antallet af måledage, da rolige vejrforhold er en forudsætning for måling.

Bådene skal ved ankomst være i målekondition:http://www.orc.org/rules/ims.htm, se "Afsnit E - Stability".

Pris
Prisen for målebrevet er 1250 kr. ved udstedelse første gang. Prisen omfatter stabilitets- og flydemåling samt udstedelse af ORCi målebrev.

Er der tale om fornyelse eller opdatering af målebrev koster det 1000 kr.

Tilmelding senest 2. april til Jette Dalegaard - jette@sejlsport.dk

Tilmelding skal indeholde:

* Bådtype
* Sejlnummer
* Byggeår
* Ejers navn og kontaktoplysninger

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, så send en mail til Jette Dalegaard, fortæller Dansk Sejlunion.

content-loader
content-loader
content-loader