Gå til hoved-indhold
Sejlklubber

Friskolen hopper i havnen i Kalundborg - se hvordan

5. klasse fra Kalundborg Friskole havde en pragtfuld dag, da de besøgte sejlklubben og boltrede sig i udstyret fra en TORM aktivitetstrailer. TV-station fulgte med fra kajen, fortæller Dansk Sejlunion.

Af Troels Lykke |

Forleden var havnebassinet i Kalundborg fyldt op med leg og vand i håret, da 5. klasse fra Kalundborg Friskole fik en oplevelse, de sent vil glemme.

Skolen havde på forhånd kontaktet Kalundborg Sejlklub, og ved mellemkomst af en TORM aktivitetstrailer blev der arrangeret en hel dag med sejl- og vandsport i flere varianter - Optimist, surf, SUP og kajak. Det fortæller Dansk Sejlunion.

"Børnene overskrider en masse grænser. De kaster sig ud i en masse nye ting, og de bliver fortrolige med vandet, ikke mindst," fortæller Birgit Paaske Lindeberg, der er træner i Kalundborg Sejlklub.

At dagen flytter grænser, kan Christina fra 5. klasse bekræfte:

 "Jeg er ikke lige så glad for at stå på de dér surfbrætter. Men jeg lærte det og fandt ud af, at min balance faktisk er okay god," fortæller hun med et tilfreds glimt i øjet. En anden elev, Signe, supplerer:

"Det er hyggeligt og sjovt at være sammen med vennerne og bruge en hel dag på sådan noget her," fortæller hun.

Se klippet fra tv-kalundborg.dk:
http://tv-kalundborg.dk/?poditemid=22268&tagsid=1603&soegeord

Seks trailere på landevejen
Dansk Sejlunion råder over seks TORM aktivitetstrailere, der hver indeholder tre opppustelige SUP'er, tre surfbræt med tilbehør, seks sit-on-top kajakker foruden 16 våddragter og svømmeveste.

I Kalundborg havde klubben derudover stillet seks Optimistjoller til rådighed for friskolebørnene.

Formålet med trailerne er at åbne børns øjne for den fantastiske legeplads, som vandet er. Også for at give dem oplevelsen af, at fritidslivet i en sejlklub kan være meget andet og mere end at sidde i en jolle.

TORM aktivitetstrailerne kan lånes af alle klubber i Dansk Sejlunion hen over sæsonen. Især i højsæsonen er de konstant  på farten.

Trailerne bookes via et online bookingsystem. Klubber, der ikke har et login, kan kontakte Mads Flyger, udviklingskonsulent i Dansk Sejlunion.

content-loader
content-loader
content-loader