Gå til hoved-indhold
Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen ses her i Aarhus, hvor de i år vandt EM i 49erFX. Årets Sejlsportspræstation? Foto: Troels LykkeKapsejlads
Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen ses her i Aarhus, hvor de i år vandt EM i 49erFX. Årets Sejlsportspræstation? Foto: Troels Lykke

Ida og Marie træder ud af 49er Dream Team før tid

- Det har desværre ikke været muligt at lave en aftale, der tilgodeser vore forpligtelser over for vores sponsorer/Rejsepartnere, og som samtidigt accepteres af 49er Dream Team, skriver duoen.

Af Troels Lykke |

Fornylig blev projektet 49er Dream Team skudt i gang. Målet med projektet er at skabe funding, således at de danske 49er sejlere kan komme tættere på medaljer til OL. Et rigtig godt initiativ, som vi gerne var en del af. Det er imidlertid ikke muligt i denne omgang.

Sådan skriver 49erFXerne Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen torsdag aften på facebook. De skriver videre:

Vi har gennem det seneste år arbejdet benhårdt på at skabe et finansielt grundlag for vores OL-kampagne. Det er vi lykkedes rigtigt godt med.

Vi har siden sidste sommer haft Breaking the Waves (BTW) som hovedsponsor, og kan forhåbentligt meget snart offentliggøre 2 nye sponsorer/rejsepartnere. Vi er rigtig glade for og stolte over disse aftaler, og vi vil i denne sammenhæng gøre alt for at leve op til vores forpligtelser.

For at kunne leve op til vores forpligtelser med vores nuværende sponsorer/Rejsepartnere har vi måtte stille en række specifikke betingelser/krav for at kunne deltage i 49er Dream Team.

Desværre ikke muligt med aftale

Det har desværre ikke været muligt at lave en aftale, der både tilgodeser vore forpligtelser over for vores sponsorer/Rejsepartnere, og som samtidigt kunne accepteres af 49er Dream Team. Vi står derfor uden for Dream Team i denne omgang.

For vores vedkommende kommer Dream Team projektet for sent, men vi ønsker al mulig held og lykke med projektet. Vi deltager gerne en anden gang når timingen passer.

 /Ida og Marie

content-loader
content-loader
content-loader