Gå til hoved-indhold
Sådan gik det for Dragster fra Aarhus i 2010 under Palby Fyn Cup.Kapsejlads
Sådan gik det for Dragster fra Aarhus i 2010 under Palby Fyn Cup.

40 både færre i år i Palby Fyn Cup - vejr får skylden

Stævnleder Poul Erik Nielsen tager fredag imod 281 både i Palby Fyn Cup. -Tre år med dårligt vejr har skræmt sejlerne, siger han. Bavaria 35 Match-skipper søger gast. DMI lover godt sejlervejr.

Af Troels Lykke |

Bogense Sejlklub holder atter Danmarks største kapsejlads, Palby Fyn Cup. I år med 281 tilmeldte både, hvilket er 40 både færre end sidste år.

Starten går fredag formiddag. Hovedfeltet forventes i mål sent lørdag eftermiddag.

Årsagen til at færre både sejler med i år, skyldes blandt andet vejret, mener stævnleder Poul Erik Nielsen.

-I tre år har der været koldt og blæsende vejr og sidste år aflyste vi på grund af kuling, så derfor sejler der færre både med i år. Dertil er foråret trukket ud og flere både er ikke kommet i vandet endnu, siger stævnelederen til minbaad.dk.

Carbon3 eller Extreme 40 først i mål

En af de første både, der kommer i mål i sejladsen, forventes at blive den 40 fods Faaborg-trimaranen i kulfiber, Carbon3, der let kan sejle rundt på under 12 timer. Hovedkonkurrenten bliver det professionelle hold, SAP Extreme Sailing Team, der sejler en Extreme 40.

Rekorden rundt om Fyn 40 er ti timer og 7 minutter, er netop sat af en Extreme 40 med Erik Filsø.

Også Jens Dolmer og Bouwe Bekking deltager i sejladsen, hvor de skal træne 62 fods Big Challenge fra Svendborg. Læs interview senere med Jens Dolmer her på siden.

Godt sejlervejr

DMI skriver i dag om vejret fredag: Mest tørt med nogen eller en del sol. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader. Svag til jævn vind fra nord og nordøst.

Sejladsen kan følges på storskærm på havnen eller på www.palbyfyncup.dk, hvor flere af bådene er udstyret med GPS-trackere.

Der bliver live-sending fra fredag før starten og langt ind i sejladsen om fredagen. Minbaad.dks redaktør kommenter live fra sejladsen.

Hjælp - mangler gast til Bavaria 35 Match

Thomas Iermiin fra Aarhus, Bavaria 35 Match-skipper, er ved at gå i panik. Han fortæller bl.a. til minbaad.dk:

Desperat mangel på gast(er) til Fyn Cup. Start fredag 12.30 Hvem kan/har lyst ? Ingen transportsejllads, men fuld forplejning. Vi har en Bavaria 35 Match og er 3 i vores løb, så der er lidt at kæmpe for. Håber du kan hjælpe. Jeg kan kontaktes på mobil 27211900, fortæller Thomas.

Hvis flere mangler en gast, kan man skrive det i kommentarfeltet, under artiklen.

content-loader
content-loader
content-loader