Se historiske skonnerter på torsdag i København
Traditionen tro starter De Forenede Sejlskibe sejlsæsonen med Åbent Skib. I år, den 2. maj, fejres det med at sejle ind i Københavns Havn gennem broerne.
Det bliver et flot syn, når de tre historiske Skonnerter stolt sejler ind gennem broerne - først Knippelsbro, så Langebro og Bryggebroen og også Teglværksbroen bliver åbnet.
Scenariet løber af stablen og er en hyldest til Københavns Kommune for at broerne åbnes gratis, så flere kan få glæde af maritim atmosfære.
Torsdag den 2. maj 2013
Mellem de 6 Langs-Kaj-Arrangementer vil der være mulighed for at sejle med fra et stop til det næste. Så længe der er plads, er alle velkomne til at komme om bord og se broerne gå op.
Først til mølle princippet gælder på dagen, men der er gode chancer, for når hele flåden i De Forenede Sejlskibe sejler, er der plads til 104 personer, hver gang de tre træskibe lægger fra.
Dagens program
Kl. 0800-0900
Langs kaj på Admiral Kaj v/Admiral Hotel
Kl. 0900-0915
Afgang og sejltur med åbning af Knippelsbro
Kl. 0915-1115* Langs kaj v/Knippelsbrogade v/Nordea
Kl. 1115-1145
Afgang og sejltur med åbning af Langebro, Bryggeboen og Teglværksbroen
Kl. 1145-1345
Langs kaj v/Frederikskaj v/Phillips
Kl. 1345-1415
Afgang og sejltur med åbning Teglværksbroen og Bryggebroen.
Kl. 1415-1615
Langs kaj på Islands Brygge v/Visit Denmark
Kl. 1615-1645
Afgang og sejltur
Kl. 1645-1800
Langs kaj på Kalvebod Brygge v/IDA
Kl. 1800-1830
Afgang og sejltur med åbning af Langebro og Knippelsbro
Kl. 1830-1900
Langs kaj på Admiral Kaj v/Admiral Hotel
Sådan er vi indrettede
Alle er velkomne til at komme ned og se hvordan skibene er indrettet både oppe på dæk og under dæk i de hyggelige saloner - alle 3 har hver sit særkende.
Her kan man nyde atmosfæren og levende forestille sig hvordan et møde, en fest eller et ferietogt kan udfolde sig i disse unikke rammer.
Få mere at vide
Kaptajnerne, der kan fortælle om alt sejlskibene er velegnede til og svarer gerne på spørgsmål om historie, traditonel vedligeholdes og sejlteknik.
De tre historiske skonnerter administreres af De Forenede Sejlskibe. Skibene ejes af henholdsvis K/S Halmø med bl.a.
Copenhagen Admiral Hotel A/S som medejer, Rederiet J. Lauritzen A/S og Wilders Plads Ejendomme A/S.
De Forenede Sejlskibe blev startet i 2010 og det er nu fjerde år i træk, der inviteres til Åbent Skib.
I sejlsæsonen har alle tre sejlskibe hjemhavn ved Admiral Kaj bag Admiral Hotel tæt på Nyhavn. Her fungerer de som et maritimt og aktivt oplevelsescenter.
Velkommen om bord
De Forenede Sejlskibe I/S