Gå til hoved-indhold
Arkivfoto fra X-99 stævne. Foto: x99.dkKapsejlads
Arkivfoto fra X-99 stævne. Foto: x99.dk

4-dobbelt DM i Nivå

X-99, J/80, Spækhuggere og Trapezjoller holder samlet DM i Nivå i august. X-99-klassen forsøger sig med flere men kortere sejladser.

Af katrine bertelsen |

Kom til Nivå og deltag i X99 DM - sammen gør vi årets DM til en sejlerfest. Det skriver X-99 klubben i en pressemeddelelse.

Nivå Baadelaug og X99 klubben indbyder til X99 DM 2014. Der sejles fra lørdag d. 30. og søndag d. 31. august. Første sejlads starter Kl. 10 begge dage. For de øvrige klasser kan der hentes information på Nivå Bådelaugs hjemmeside.

Som noget nyt vil sejladserne blive af kortere varighed end tidligere år. Der vil forsøges afholdt op til seks sejladser pr dag, samtidig med, at vi også får tid til at hygge os i land efter sejladserne.

Nivå Baadelaug holdt med stor succes DM i X-99 i 2012. Et flot gennemført arrangement som man nu gentager for X99 og tre andre klassebåde, J/80, Spækhuggere og Trapezjoller.

X99 klubbens bestyrelse håber at Nivå’s ildsjæle bliver belønnet med så mange deltagere som muligt.

content-loader
content-loader
content-loader