Gå til hoved-indhold
Gram-Hansen, Køstner, Wibroe og Sehested ses her i god stil i Qingdao. Foto: Søren W. KristensenKapsejlads
Gram-Hansen, Køstner, Wibroe og Sehested ses her i god stil i Qingdao. Foto: Søren W. Kristensen

Gram-Hansen og Køstner bedre i hårdt danskervejr

Med en 4., 5. og 2. plads kom SAP Extreme Sailing Team nærmere toppen i Extreme Sailing Series. Danskerne er nu på en 8. plads i Kina.

Af Troels Lykke |

Fredagens sejladser ved Extreme Sailing Series i Qingdao, Kina blev præcis så hæsblæsende som forventet.

Med op til 30 knobs vind var det et spektakulært show, der mødte tilskuerne. De hårde forhold gjorde dog også, at baneledelsen valgte at afvikle dagens sejladser i flere grupper. Med en 4., 5. og 2. plads kom SAP Extreme Sailing Team nærmere toppen.

Hullet opad blev lukket
På grund af de hårde forhold blev de 12 Extreme 40 hold opdelt i grupper forud for dagens sejladser. Først i grupper af otte både, men derefter af fire af hensyn til sikkerheden.

Co-skipper og rorsmand, Jes Gram-Hansen havde denne kommentar efter dagens sejladser:

“Vinden var meget springende og vi så alt mellem 7 og 30 knobs vind. Meget vanskelige forhold.”

Han fortsætter:

“Vi er tilfredse med dagen. Bådhåndteringen var god og vi kom fornuftigt igennem sejladsene. Vi fik lukket lidt af hullet op til femtepladsen, men tabte et point til podiet og ligger nu nummer otte inden lørdagens sejladser.”

Gruppeinddeling gjorde, at hvert hold kun fik sejlet tre sejladser. Overordnet set var der derfor ikke de store forskydninger blandt holdene.

Den samlede stilling inden lørdagens sejladser

1) Alinghi (SUI) 90 point
2) The Wave, Muscat (OMA) 76 point
3) Emirates Team New Zealand (NZL) 73 point
4) Realteam by Realstone (SUI) 69 point
5)  Team Extreme Qingdao (CHN) 64 point
6)  Red Bull Sailing Team (AUT) 63 point
7) Groupama sailing team (FRA) 61 point
8) SAP Extreme Sailing Team (DEN) 55 point
9) Gazprom Team Russia (RUS) 55 point
10) J.P. Morgan BAR (GBR) 50 point
11) GAC Pindar (AUS) 34 point
12) Oman Air (OMA) 16 point

content-loader
content-loader
content-loader