Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Årets Sejlere 2013 Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Olsen tog flot andeplads på Mallorca. Foto: Jesus Renedo

Ida og Marie samt Jonas og Peter tog lovende andenplads på Mallorca

Aarhus-sejlerne sluttede på sølvplads ved World Cup på Mallorca. Baad og Thusgaard fik straf i anden sejlads i medal race. - Måske tog vi for meget plads ved et mærke, siger hun til minbaad.dk

Af Troels Lykke |

Det går ret godt for de danske 49erFX og 49er sejlere. For ved World Cup på Mallorca blev det til to sølvplaceringer, viser resultatlisten.

- Teoretisk set kunne vi godt vinde det hele, men efter vi tog en 7. plads var det umuligt og vi måtte koncentrere os om englænderne, der kunne slå os, siger 35-årige Jonas Warrer i dag til minbaad.dk

Og efter han og Peter Lang satte en andenplads ind i sidste sejlads i medal race var andenpladsen sikret.

- Vi er da godt tilfredse med andenpladsen. Alle var med hernede, her er virkelig et hårdt felt, vi har stadig en udfordring med vores starter, de er stadig for svingende i kvalitet og så har newzealænderne (der vandt) stadig lidt mere fart end os, når det blæser, siger Jonas Warrer der med Peter Lang tidligere på året vandt World Cup i Miami, men her var verdensmestrene, der vandt på Mallorca ikke med.

Ida og Marie satsede alt - og fik en straf

Årets Sejlere, EM-guldvindrne fra 2013, Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, tog også en andenplads i let vind på mellem 3 og 5m/sek. på den smalle medal race bane, med bøjer, så sejlerne er spærret inde.

- Vi satsede alt i medal race, vi havde alt og vinde og intet at tabe, men det gik ikke helt som det skulle, vi fik en straf, jeg tror det var fordi vi var for langt fra bundmærket, da vi rundede det og derfor blev vi sidst i en sejlads, siger 21-årge Ida Marie Baad, der nu tager fem dage hjem til Danmark.

- Herefter tager vi til Hyers og træner mod det næste World Cup-stævne, siger sejleren, der studerer erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet, på 1/3 kraft.

Hun er ret tilfreds med stævnet, hvor starterne var gode og hvor holdet ikke tog for mange chancer.

- Vi er helt vilde glade for resultatet, feltet var meget stærkt og vi viste at vi også kunne være med helt fremme i let luft og i hård luft, (hvor duoen tog 3. førstepladser) er de andre hold stadig mere forsigtige end os i manøvrerne, siger Ida Marie Baad.

content-loader
content-loader
content-loader