Gå til hoved-indhold
Tegning af en af skolebådene, fra sejlerskolens undervisningsmateriale.Sejlklubber
Tegning af en af skolebådene, fra sejlerskolens undervisningsmateriale.

Blåstempling af Frems sejlerskole

Som den første sejlklub i Svanemøllehavnen er Frems sejlerskole blevet godkendt af Dansk Sejlunion; klubben er blevet certificeret.

Af katrine bertelsen |

Certificeringen er en garanti for sikkerhed, gode undervisningsmaterialer, godt vedligeholdte både samt lærerkræfternes kvalitet. Alt sammen skal leve op til Dansk Sejlunions høje krav.

Godkendt i første hug

- Det har været en omfattende proces, der har taget et stykke tid, siger en glad chef for Frems sejlerskole Birgit Ryaa Hansen. Hun tilføjer, at det har været dejligt at få certificeringen igennem ved blot en ansøgning.

- Jeg ved jo godt, vi gør et godt stykke arbejde og uddanner mange dygtige elever, men det er dejligt at få et stempel og blive certificeret, understreger hun.

En ordentlig sejleruddannelse tager to år

I hele sommersæsonen foregår undervisningen på vandet en gang om ugen. Der sejles i faste hold på klubbens både. Det giver sammenhold og godt kammeratskab blandt eleverne. Om vinteren undervises der i tovværk og navigation.

Sejlereleverne skal til både mundtlige som skriftlige prøver. Resultatet er Søfartsstyrelsens duelighedsbevis og Svanemøllekredsens førerbevis. Det sidste giver ret til at låne klubbens både.

Folk i alle aldre går på sejlerskole - lige fra de helt unge til folk langt op i tresserne – en hel del har ikke sejlet før. Hvis du vil vide, om der er ledige pladser til den kommende sæson, så mail til sejlerskolen@oesf.dk.

Kilde: Sejlklubben Frem

content-loader
content-loader
content-loader