Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Der kan være mange udfordringer rundt om Fyn.

Ti procent færre er meldt til Palby Fyn Cup

Bogense Sejlklub opfordrer derfor sejlere til at sætte kursen mod Fyn og deltage i Danmarks største sejlads den 23. og 24. maj. Ekstra gebyr efter 10. maj.

Af Troels Lykke |

På nuværende tidspunkt ligger antallet af tilmeldte både ca. 10 procent under hvad der var på samme tid sidste år i Palby Fyn Cup

- Bogense Sejlklub opfordrer derfor landets sejlere til at få samlet besætningen, sat sejlene og sætte kursen mod Bogense og deltage i sejladsen omkring Fyn, siger stævneleder og formand for Bogense Sejlklub, Poul Erik Nielsen.

Der er ved tilmelding efter 10. maj tillæg af gebyr på 100 kr.

- Vi glæder os til at byde mange sejlere velkommen til Palby Fyn Cup, som i år afvikles for 25. gang, siger Poul Erik Nielsen.

Livesending fra sejladsen

Minbaad.dks redaktør vil i år igen være med på sidelinjen og skal kommentere fra starten og i Lillebælt, når der sendes live på land i Bogense og til stævnets hjemmeside. Finn Noer og kollegaer står for, at der bliver filmet og for at teknikken virker.

Sejladsen starter fredag formiddag den 23. maj.

content-loader
content-loader
content-loader