Gå til hoved-indhold
Tur
Min fine nye kedeldragt stod distancen over Kattegat. Foto: Erik Venøbo
Tur
Det er svært at aflægge gamle vaner fra Skotland. Foto: Katrine Bertelsen
Tur
Erik fintænker. Fred om bord! Foto: Katrine Bertelsen

Kattegat-tur i november i min nye båd

Det er ingen kunst at krydse Kattegat og være kold, når der er to retter varm mad til aften, og kolde bajere og god varme i båden. Nu er Erik og jeg nået til Odden havn efter vi forlod Aarhus.

Af katrine bertelsen |

Fredag d. 7. november. Odden havn.

Nå, så fik Erik Venøbo og jeg endelig taget os sammen til at krydse Storebælt. Afgang kl. 10 fra Aarhus havn fredag formiddag.

Vi havde egentlig besluttet at stå tidligt op, men da uret ringede kl. 6 fredag morgen, kiggede Erik og jeg bare på hinanden og sov videre. Ikke så nemt, det der med tidligt op, når vi begge er B-mennesker!

Båden var sejlklar – det havde vi sørget for torsdag eftermiddag. Så afsted med os. Desværre stod vinden lige i snotten på os, så på med motor, genua og autopilot. Jeg tog de første par timer, mens Erik – der var udmattet ovenpå morgenmaden – tog en lille lur.

Vinden kom og gik, men bølger det var der. Længe leve ham, der opfandt sprayhooden. Men af en novemberdag at være, var det ikke så ringe endda. Jeg havde investeret i en heldragt, som både Erik og lystfiskerne bruger, og den var alle pengene værd. Man skiller ikke på midten, og den er vind og vandtæt. Erik bruger den om sommeren, til natsejlads. Solen tittede frem af og til, og ud på eftermiddagen kom en stor rød fuldmåne til syne. Ganske flot.

Så blev det min tur til en tur i køjen om læ, og den venlige letmatros lod mig sove længe. Faktisk så længe, at der kun var en times sejlads til Odden havn, da jeg vågnede. Indrømmet… Jeg var blevet kold, en anelse søsyg og trængte bare til at lukke øjnene.

Nul strøm

Ankomst til en øde og mennesketom Odden havn kl. 17.30, og så gik strømmen om bord. Landstrøm havde vi, men lys mm. i kahytten virkede bare ikke! Godt så!!! Tjekke sikringer, alt OK. Tjekke lader og batteri, alt OK. Hmmm… Ringe til tidligere ejer, men han var ligeså lost som vi var. Erik prøvede at følge ledningerne fra batteriet frem til sikringskassen, og det var også OK.

Så fik vi en lys ide (hvis vi selv skal sige det). Der er kun en nøgle til både startbatteri og forbrugsbatteri. Og for at starte motoren havde vi taget nøglen og sat den over til startbatteriet. Tilbage med nøglen og dreje, og vupti, lys om bord.

Erik gik i land for at tjekke bad mm. ud, og jeg fik sat gang i kødgryderne. Hjemmelavet hønsekødssuppe til forret og kyllingefileter i hvidvin med fettucini til hovedret. Godt med varm suppe, når man er blevet gennemkold.

To retter mad

Jeg er positivt overrasket over mit pantry, der fungerer bedre end de fleste andre både jeg har sejlet, og to retter mad gjorde letmatrosen glad og veltilfreds. Letmatrosen indrømmer nødtvungent, at de kolde bajere fra køleskabet er bedre end de svagt tempererede fra hans egen båd Lipstick.

Letmatrosen faldt dog tilbage til gamle vaner, da den sidste suppe i kasserollen skulle indtages. Der sprang han suppeskålen over, og gik direkte til kasserollen.

Nu er vi nået til aftenkaffen, men letmatrosen er træt og er faldet i søvn. Han er ikke lige sådan at vække… Men lokkemad som kaffe og chokolade ser ud til at virke, næsten ... Måske han bare skal have lov til at sove igennem.

Min nye båd sejler godt – den smider ligeså meget vand som en spækhugger, siger Erik, og dens manøvreegenskaber i havnen, bestod den også. Erik drejede den rundt og bakkede 50 meter ind i et smalt lille hul, hvor vi ligger godt. Fiskeren har godkendt manøvreegenskaberne!

Lørdag d. 8. november er det planen at tage til Gilleleje, hvor vi vil tjekke genopbygningen af havnen ud. Vejrudsigten ser fin ud, Kan vi holde en fart på 5,5 mil, er vi fremme ud på eftermiddagen.

content-loader
content-loader
content-loader