Gå til hoved-indhold
Tur
Flot udsigt fra Mary Ann.
Tur
Ny slags begroning, svampe!
Tur
Gilleleje Lystbådehavn er ved at være fin igen.
Tur
Gilleleje Lystbådehavn er ved at være fin igen.
Tur
Området ved Gilleleje Sejlklub er også blevet fint.

Søndag i Gilleleje i ny båd

Søndagen tilbragte vi i Gilleleje. De blæste fra sydøst, og det er jo den vej vi skal. Så det blev til en gåtur på havnen, god frokost og et bad!

Af katrine bertelsen |

Så blev det søndag. Vi gik omkuld ved 24-tiden lørdag aften, og har noteret os at, at det bli’r tidligere og tidligere vi ikke kan mere. Søluften tærer åbenbart.

Vi har besluttet at blive i Gilleleje i dag, da vinden er mellem 8-10 m/sek. fra sydøst, og det er lige i snotten fra Gilleleje og videre.

Morgenmaden var bacon og æg, og varmt morgenbrød fra bageren, egenhændigt fremskaffet af letmatrosen. Det er nemlig min fødselsdag i dag. Nu sidder vi lige og tager os sammen til at gå op og få et bad. Badepoletter kan købes i Speedys grillbar på havnen… Blot en serviceoplysning.

Bad hos damerne

Glad og fro bevægede jeg mig til badehuset – bevæbnet med poletter, blot for at konstatere at døren var låst. Havnefogeden tog ikke telefonen før tredje gang, men ville komme indenfor 10 minutter med en nøgle. Det gjorde han, så jeg kunne få et bad, og vandet var varmt.

Letmatros Erik led den tort og svie at måtte tage bad, ligeledes i damernes bad.
– Men der var ikke nogen damer, jeg kiggede grundigt efter, og jeg låste ikke engang døren, sagde han skuffet bagefter.

Gilleleje havn

Så blev det tid til en gåtur på Gilleleje havn. Der er stadig masser af turister, og alle forretninger er åbne. Lystbådehavnen er alt i alt blevet genopbygget, selv om der stadig står en enkelt båd eller to, der ikke er blevet repareret efter stormfloden Bodil i december 2013. Det er muligvis de stakler, der ikke havde kaskoforsikring. På en gammel husbåd så vi en ny slags begroning, svampe! Den havde vi ikke set før. Der skal nok skiftes et bord eller to, før den er sejlklar igen.

Vi spiser fandme ude!

Aftensmaden tager vi ude, da fødselsdags-”barnet” ikke gider at lave mad, og ikke tør stole på, at letmatrosen kan håndtere de to dyrt indkøbte bøffer. Det eneste han får lov at røre er de kolde bajere i køleskabet og kasserollen!

Min fødselsdags gave fra letmatrosen bliver en bajer på den lokale slyngelstue, og jeg må selv vælge om jeg vil have Hof eller Tuborg!

I morgen fortæller vi om et besøg på en 75 tons fiskekutter på vej til Grønland.

content-loader
content-loader
content-loader