Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Under bugseringen synker det historiske skib altså, da det kommer ind i Spodsbjerg Havn. Pressefoto for Træskibssejlerne i Aarhus: Jakob Poulsen

Danmarks ældste galease fra 1880 er sunket

Skibet, der blot bærer navnet ’Skibet’, var på vej retur fra Kiel i Tyskland, læsset med moselvin. Ved Ærø kom der vand i motoren.

Af Troels Lykke |

Danmarks ældste galease – et tomastet sejlskib – er sunket i Spodsjberg Havn natten til tirsdag. Det oplyser vagthavende ved Fyns Politi og Marinestaben til bt.dk.

Skibet, der blot bærer navnet ’Skibet’ og blev bygget i 1880, var på vej retur fra Kiel i Tyskland, læsset med moselvin.

Men klokken lidt over to natten til tirsdag kommer skibet i problemer ud for Ærø på grund af blæsevejr. Ifølge Fyns Politi kommer der vand i skibets motor, og skibet får motorstop.

Skibet bliver trukket tilbage til Spodsbjerg Havn af Forsvarets Operationscenter-Redningscentralen (FRC), og i forbindelse med bugseringen synker det historiske skib altså, da det kommer ind i Spodsbjerg Havn, skriver bt.dk

content-loader
content-loader
content-loader