Gå til hoved-indhold
Jeg er nok ikke den eneste, der har lavet denne opstilling ved Foxy’s-skiltet!, skriver Signe. Foto: Henrik HansenTur
Jeg er nok ikke den eneste, der har lavet denne opstilling ved Foxy’s-skiltet!, skriver Signe. Foto: Henrik Hansen

Signe og Henrik sejler nordpå: Farvel til Caribien

Om få dage forlader Signe Storr Caribien, sammen med andre sejlere fra British Virgin Islands og der sejles nordpå. Overfaldet på venner i St. Lucia gjorde sejlerparret noget handlingslammet.

Af Signe Storr, Caribien |

Sæsonen i Caribien er ved at være forbi. Mange er på vej hjem til Europa efter et års Atlantic Circuit, og om en uge forlader vi også Caribien samme med Salty Dawg organisationen - en gratis sammenslutning af sejlere, der sejler sammen fra British Virgin Islands og nordpå.

Selvom jeg indimellem er træt af bådlivet, så er jeg nu alligevel glad for, at vores tur ikke slutter her. Det er som om, vi først nu er ved at finde ud af, hvordan vi gerne vil sejle.

På stroppetur
I starten var vi lidt langsomme om at komme i gang. Overfaldet på vores venner i St. Lucia i januar tog nok hårdere på os, end vi umiddelbart var klar over, hvilket resulterede i en eller anden form for handlingslammelse.

Vi blev hængende steder alt for længe, også selvom vi ikke en gang synes særlig godt om dem. Jeg har regnet ud, at vi i de første 3 måneder i Caribien besøgte 6 øer inkl. Grenadinerne, men hele 13 øer i de sidste knap to måneder.

Henrik har dog ikke været helt tilfreds med det nye system og klager sommetider over, at det er som at være på stroppetur. Men jeg har villet have så meget som muligt med - også selvom de sidste uger har været lidt mere forhastede, end jeg kunne ønske mig.

It’s all shit here!
I den sidste uge forsøgt at afdække så meget som muligt af British Virgin Islands, og vi vil fortsætte tempoet, ind til vi sejler nordpå den 15. maj.

De samlede Virgin Islands er virkelig et perfekt sted at sejle: Der er masser af ankerpladser og marinaer, hvide badestrande, palmer og klart vand, og øerne ligger så tæt på hinanden, at man stort set aldrig behøver at sejle mere end fem sømil fra sted til sted.

Vi har været på legendariske Foxy’s på Jost Van Dyke (dog på en stille søndag) og i Road Town, da Henrik skulle reparere vores holding-tank.

Da vi kom i land i Road Town, spurgte Henrik en fyr om vej til en bådforretning. Da han havde fået anvist vej, spurgte han, om der ellers var noget at se i byen? ”It’s all shit here!”, var svaret. Men det passede selvfølgelig fint til opgaven.

Klar til luftforandring
Nu er holding-tanken imidlertid repareret og klar til besøg af den amerikanske coast guard, og vi er ved at indstille os på et par uger på havet - dog med et stop halvejs på Bermuda.

Selvom jeg  gerne ville have haft mere tid til både USVIs og BVIs, så er jeg også ved at være klar til lidt luftforandring. Desuden er det blevet så varmt nu, at jeg føler mig som en grisefarvet turist, der ikke kan tåle varmen – og det selvbillede kunne jeg godt tænke mig en pause fra!

For anker i Great Harbour på Jost Van Dyke

Postkort-scener fra Jost Van Dyke


For anker uden for Road Town, Tortola med charterbådenes marina i baggrunden.

”It’s the least attractive place in all of BVI!” var det bedste en lokal fyr i Road Town kunne sige om byen.

Det lykkedes os at bakke ind i linen til gummibåden, da vi lagde os for anker ved Peter Island. Det var svært at skjule over de andre på ankerpladsen, hvad der var sket, da vores gummibåd lå halvejs ind under båden. Heldigvis (for Henrik) var vandet klart og rent.

content-loader
content-loader
content-loader