Gå til hoved-indhold
Arkivfoto fra finalesejladsen i Hellerup. Foto: Katrine BertelsenKapsejlads
Arkivfoto fra finalesejladsen i Hellerup. Foto: Katrine Bertelsen

20 sejlklubber jagter liga-plads i Svanemøllebugten

20 klubber skal kæmpe om fem liga-pladser i den nye sejlsportsliga. Kvalifikationsstævnet, der arrangeres af Svanemølleklubberne, sejles d. 25-26. oktober i Svanemøllehavnen på Østerbro.

Af katrine bertelsen |

I 2014 vandt Hellerup Sejlklub suverænt danmarksmesterskabet for klubhold, mens de fem klubber i bunden af ligaen røg ud. Det er disse fem ledige pladser, der skal kæmpes om i den sidste weekend i oktober. Der vil blive sejlet i ligaens J/70 sportsbåde på korte baner, tæt på kysten ved Svanemøllestranden, så der er gode muligheder for at opleve opgøret helt tæt på.Det skriver Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub (KAS) i en pressemeddelelse:

I dagene inden kvalifikationsstævnet vil der være ”åben båd” den 21. 22. og 23. oktober i Svanemøllehavnen fra kl. 16.30 til 19.00. Her kan du få mulighed for at snuse til den båd som Dansk Sejlunion har anbefalet som fremtidens klubbåd.

Der vil være mulighed for at komme med ud og sejle med kvalificerede sejlere, som sørger for at alt foregår forsvarligt. Mød op i tidsrummet ved Københavns Amatør-sejlklubs klubhus, Strandvænget 43, 2100 København Ø. Her vil du blive guidet ned til bådene.

Formanden for Svanemøllekredsen, Charlotte Andersen siger:

– Det er kun naturligt, at Danmarks største kreds under Dansk Sejlunion er vært for en begivenhed som denne og vi håber naturligvis, at de lokale vil slå et smut forbi Svanemøllehavnen, der i øvrigt er Danmarks største lystbådehavn, og opdage de mange muligheder for aktiviteter og sjov som sådan et maritimt nærmiljø kan byde på.

Få mere at vide om kvalifikationsstævnet, sejlsportsligaen og sejlads fra Svanemøllehavnen på www.sejlsportsligaen.dk, www.svanemøllekredsen.dk eller på Københavns Amatør-Sejlklubs hjemmeside www.kas.dk

De 20 deltagende klubber er:

  • Bogense Sejlklub
  • Hadsund Sejlklub
  • Nivå Bådelaug  
  • Struer Sejlklub
  • Brejning Sejlklub              
  • Helsingør Sejlklub
  • S/K Lynetten     
  • Thurø Sejlklub
  • DTU-sejlsport   
  • Horsens Sejlklub
  • Sejlklubben Holbæk
  • Vedbæk Sejlklub
  • Fredericia Sejlklub          
  • Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub
  • Sejlklubben Lynæs
  • Yachtklubben Furesøen
  • Frederikshavn Sejlklub
  • SejlklubKØS Sejlsport
  • Skærbæk Bådeklub         
  • Gilleleje Sejlklub
content-loader
content-loader
content-loader