Gå til hoved-indhold
Havne

Maritim kulturnat i København

I aften er det kulturnat, og det er en oplagt chance for at tjekke det maritime miljø ud. Vi har fundet en stribe arrangementer fra Georg Stage til en tur i Nyhavn.

Af katrine bertelsen |

Georg Stage

Sted: Kajen foran Amaliehaven, Larsens Plads, 1257 København K
Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Publikum får mulighed for at dykke ned i et af Danmarks allerstolteste erhverv: det maritime, når der er kulturnat i København den 10. oktober. Det er Danish Maritime Days, som står bag eventen, der foregår langs By og Havns kajanlæg ved Amaliehaven. Danmarks smukkeste uddannelsesinstitution, skoleskibet Georg Stage, ligger til ved Amaliekaj og inviterer alle om bord.

På en similator kan se, hvordan man styrer et af de helt store skibe i havn. Du kan også høre om de danske maritime uddannelser, høre hvad en maskinmesterstuderende laver på værkstedsskolen og møde elever fra Skoleskibet Georg Stage.

Kom med en tur på dækket på verdens ældste civile søfartsuddannelse, Georg Stage, og få et indblik i, hvordan hverdagen på søen ser ud. Det er blot nogle af de ting, du kan opleve, når Danish Maritime Days lægger til ved Amaliehavens Kaj under kulturnatten i København.

Inspektionsfartøj Poul Løwenørn
Udover en tur på dækket og en snak med elever på Danmarks ældste skoleskib Georg Stage, som har tilbudt søfartsuddannelser i verdensklasse siden 1882, inviteres publikum indenfor på Søfartsstyrelsens 48 meter lange inspektionsfartøj Poul Løwenørn fra 2001. Skibet tilser og vedligeholder de mange vagere og fyr, der regulerer de danske farvande og sørger således for sikkerheden til søs, og du får muligheder for at få en snak med den otte mand store besætning, som vil fortæller anekdoter fra livet til søs.

Holmen - Marineforeningen

Sted: Københavns Marineforening, Takkeladsvej 3 1. 1439 København K
Tidspunkt: 18:00 - 22:30

Marinestuen åbner for en verden, der emmer af historie og bølgeskvulp med mange maritime ting. Måske er der også kaffe på kanden. Måske kommer slupkoret fra Ebeltoft kl. 18-19.

Nyhavns Veteranskibshavn

Nyhavns Skipperlaug, Nyhavn 1 - 25, 1051 København K
Tidspunkt: 19:00 - 23:00

Veteranskibene i Nyhavn, der alle er gaffelriggede og har en fortid som erhvervsfartøjer, inviterer publikum om bord. Der foregår maritime aktiviteter på kajen og skibene, hvor gamle håndværkstraditioner præsenteres, og samtidigt vises billeder med renoveringsarbejder og smukke, historiske sejlskibe på storsejl.

Orlogsmuseet: Sværdslag og Skibsøl

Sted: Orlogsmuseet, Overgaden oven Vandet 58, 1415 København K
Tidspunkt: 19:00 - 20:00

De stemningsfulde omgivelser på Orlogsmuseet udgør det perfekte sted at hvile bene under Kulturnatten. Oplev ægte fægtning og nærkamp og oplev den netop nyåbnede udstilling " under fælles flag". Der er ligeledes mulighed for at stille tørsten og sulten.

Holmen - Modelbyggerlauget

Sted: Orlogsmuseets Modelbyggerlaug, A.H. Vedels Plads 6, 1439 København K
Tidspunkt: 18:00 - 00:00

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug har med sit værksted, sit bibliotek og sin tegningssamling til huse i Det Gamle Arresthus på Nyholm.

Her har man mulighed for at følge bygningen af avancerede modeller til Søværnets og Orlogsmuseets samlinger. Blandt andet arbejder lauget på fem skibsmodeller fra forskellige perioder af Flådens århundreder gamle historie, en helt ny model af fregatten Peder Skram samt en næsten tre meter høj model af Nyholms Mastekran, der skal vise hvordan kranen fungerede i 17- og 18-hundredetallet.

Siden 1989 har lauget og dets medlemmer bygget et stort antal skalamodeller af flådens skibe og anlæg til Orlogsmuseets permanente samlinger. Det drejer sig om modeller af skibe og anlæg fra alle perioder af flådens 500-årige historie. Det er således en af laugets vigtigste opgaver at bevare og fortsætte en 350 år gamle tradition for bygning af modeller til illustration af flådens tekniske og sømilitære udvikling fra oprettelsen i 1510 frem til nutidens computerstyrede flådefartøjer.

Kom ind og se de igangværende arbejder og få en god snak om modelbygning, historie og teknik med en engageret gruppe modelbyggere.

Find mange flere Kulturnat-arrangementer her.

Et Kulturpas koster 90 kr.  Se liste over alle salgsstederne her.

content-loader
content-loader
content-loader