Gå til hoved-indhold
Signe Storr på Bermuda før afgang. Det lykkedes kun at få et foto igennem fra Atlanterhavet. Foto: Henrik HansenTur
Signe Storr på Bermuda før afgang. Det lykkedes kun at få et foto igennem fra Atlanterhavet. Foto: Henrik Hansen

Signe på vej mod Newport: Sidste offshore sejlads i 2014

Vi fik endelig grønt lys af vores weather router Chris Parker til at sejle fra Bermuda med kurs mod Newport, Rhode Island. Offshore-sejlads er lidt som at være i et fængsel, mener Signe.

Af Signe Storr, Atlanterhavet |

Det blev til i alt 10 gode dage på Bermuda, som vi ikke ville have været foruden, men onsdag i sidste uge var vi også klar til at komme af sted.

For at komme til USA skal man krydse Golfstrømmen, og det omtaler amerikanerne med ærefrygt.

For os er Golfstrømmen et lige så stort mysterium som Bermudatrekanten (som vi heldigvis har sejlet uden om), men vi valgte alligevel at vente, til eksperterne mente, at det var forsvarligt at sejle af sted.

Vi har af Chris Parker fået at vide, på hvilket punkt vi skal sejle ind i Golfstrømmen, og på hvilket punkt vi skal forlade den igen, så det må vi hellere holde os til.

Amerikanerne er meget seriøse omkring vejret generelt og Golfstrømmen i særdeleshed, men som et engelsk par, vi mødte på Bermuda, sagde til os, så er det vejr, vi forsøger at undgå, ikke værre end det, de sejler rundt i om sommeren i England!

Alting er relativt, men jeg har nu intet behov for at udfordre skæbnen - og slet ikke til søs!

Mænd søger offshore sejladser

I skrivende stund (fredag 6. juni, red.) er vi 200 sømil nord for Bermuda. Vi ligger i udkanten af et lavtryk med 12-15 m/sek. vind og 4-6 m bølger, og jeg spekulerer på, hvad jeg laver her.

Hvad er der galt med en landfast bolig, en dejlig seng, et ordentlig badeværelse og en god nattesøvn? Det er dog kommet mig for, at mange mænd gerne vil sejle som gast på en offshore sejlads, og tilmed melder sig frivilligt.

På mig virker det umiddelbart lidt tosset, men det er godt, de findes, for på Bermuda lå der mange mænd, der enten måtte sejle singlehanded til USA eller finde et crew, da deres koner for længe siden var rejst hjem til deres børnebørn.

Sidste offshore sejlads i 2014

Dette bliver heldigvis vores sidste offshore sejlads i 2014, og det er jeg ikke ked af. Det er som om dagene bare flyder ud i hinanden, når vi sejler længere stræk, og jeg  kan ikke mærke forskel på, om vi har været af sted i to dage eller en uge.

Når vi kommer frem, er det som om, vi kun lige har forladt det forrige sted, og dagene imellem knapt har eksisteret. Dagene er blot blevet revet ud af kalenderen.

En tidligere kollega (en mand) skrev til mig, at det måtte være den ultimative frihed at sejle offshore, hvilket jeg naturligvis ikke kunne genkende.

I stedet holder jeg mig til den beskrivelse af offshore sejlads, at det er ligesom at sidde i fængsel, blot med en risiko for at drukne. Så det skal blive godt at komme frem!

Signe

content-loader
content-loader
content-loader