Gå til hoved-indhold
Jeg øver mig til min kommende rolle som rorsmand. Foto: Henrik HansenTur
Jeg øver mig til min kommende rolle som rorsmand. Foto: Henrik Hansen

Tursejleren Signe er pludselig klar til kapsejlads

- Jeg har aldrig nogensinde tænkt tanken, at jeg skulle sejle kapsejlads, skriver Signe Storr, der ændrede holdning efter hun havnede i Antiua Oyster Regatta i en svensk Allegro 30.

Af Signe Storr, Caribien |

Sommetider opmuntrer jeg Henrik til at trimme sejlene, så vi kan komme før i land, men herudover har jeg ikke den store interesse i det.

Jeg er dog et konkurrencemenneske, så da vi forleden dag havnede midt i Antigua Oyster Regatta, fik jeg blod på tanden.

Antigua er centrum for sejlsport i Caribien, og mange cruisere sejler hvert år til Antigua for at deltage i Antigua Sailing Week eller Classic Yacht Regatta som hjælpere eller tilskuere.

Jeg tænker dog, at skal vi deltage, så må det selvfølgelig være i et race på egen båd!

Man kan næppe betegne Capibara som en racingbåd, hvis gennemsnitsfart vi har regnet ud til at være fire knob.

Sammenligningen stopper nok der

Jeg tænker dog heller ikke, at Oyster-bådene ligefrem er performancebåde, selvom yderligere sammenligninger mellem en Oyster og en 30 fods Allegro fra 1988 nok stopper der.

Henrik (Signes kæreste, red.) har altid sagt, at hvis han på en eller anden måde kunne få mig til at konkurrere, så kunne jeg måske fatte lidt interesse for at sejle, og det havde han åbenbart ret i.

Til hans store glæde tilbragte jeg to timer ved roret fra Falmouth Harbour til Jolly Harbour, hvor vi ligger nu, da jeg jo bliver nødt til at øve mig.

Det lykkedes mig godt nok at bomme et par gange, og jeg har også svært ved at finde ud af, hvor jeg skal være i forhold til, hvor vinden kommer fra (og i det hele taget at finde ud af, hvor vinden kommer fra).

Han skal være glad for at jeg overhovedet er om bord

Men det er en start. Som regel når vi sejler, så plejer jeg at lægge mig ned med en bog eller et blad, lige så snart vi er kommet ud af havnen eller ankerpladsen.

Når Henrik har læst om  kapsejlere, der klager over en svær tur, så siger han altid, at de skulle prøve at sejle på vores båd: Hver gang han skal vende eller justere sejlene, så skal han først flytte en kæreste, derefter et par puder, noget badetøj, svømmefødder og et dameblad. Det opmuntrer selvfølgelig ikke til ræs.

En svensk sejler, vi talte med, fortalte, at han sommetider syntes, det var nemmere at sejle, når hans kæreste var gået ned på toilettet, for så var hun i det mindste ikke i vejen.

Henrik kan godt nikke genkendende til det scenarie, selvom jeg blot plejer at sige, at han skal være glad for, at jeg overhovedet er om bord!

Inden en evt. deltagelse i et race bør vi selvfølgelig bl.a. arbejde lidt med mine evner som rorsmand og også Capibaras evner som kapsejler.

Oyster-bådene havde inde på land efterladt lidt af deres cruising gear, hvilket også vil blive nødvendigt for os.

Hævet 10 cm

Vi er lige kommet over vores vandlinje (som vi i hvert fald har hævet 10 cm), hvilket vi var så glade for, ind til vi fandt ud af, at det nok skyldes, at vi hverken har mere vand og diesel om bord.

Med alt det vi har om bord nu, kommer vi til at fylde en hel bro med ting og sager, hvis vi ikke kan finde ud af at tynde lidt ud i det inden.

Nu er spørgsmålet bare, hvordan man får en lille cruisingbåd med til et race med superyachts?

Signe

Antigua Oyster Regatta.  

Jolly Harbour, Antigua, hvor vi ligger for anker.

Superyachts i Falmouth Harbour.

content-loader
content-loader
content-loader