Gå til hoved-indhold
Prisen blev overrakt af Ishøjs borgmester Ole Bjørstrup, der ses på billedet sammen med Ishøj Erhvervsforenings formand Michael Skou og bådhandlerne Henrik Jørgensen og Gert Sørensen.Udstyr
Prisen blev overrakt af Ishøjs borgmester Ole Bjørstrup, der ses på billedet sammen med Ishøj Erhvervsforenings formand Michael Skou og bådhandlerne Henrik Jørgensen og Gert Sørensen.

Tempo Bådsalg får Ishøj Erhvervspris

Ishøj Erhvervsforening, der er fælles talerør for virksomhederne i Ishøj Kommune, har givet Tempo Bådsalg Ishøj Erhvervspris.

Af katrine bertelsen |

Tempo Bådsalg har i år 25 års jubilæum, og begrundelsen for tildelingen af Ishøj Erhvervspris er virksomhedens mangeårige arbejde, for at gøre Ishøj Havn kendt hos lystsejlere i hele Danmark.

Tempo Bådsalg har gennem tiden været den magnet, der har betydet, at mange andre bådvirksomheder har valgt at slå sig ned på havnen, så Ishøj Havn i dag er et oplagt sted at besøge, når man er på udkig efter båd.

I de senere år er det ikke bare danskerne, der kommer forbi havnen. Mange bådkøbere fra bl.a. Sverige og Tyskland har i de senere år valgt at købe båd i det, der har udviklet sig til at være Danmarks maritime mekka.

Erhvervschefen for Ishøj Kommune Anja Vorm Andersen motiverer valget med følgende ord:

– Ishøj Erhvervspris 2013 tildeles Tempo Bådsalg A/S for deres store og langvarige indsats for et aktivt erhvervsliv på Ishøj Havn. Det er Tempo Bådsalg A/S fortjeneste, at der er opstået en klynge af virksomheder indenfor bådbranchen på Ishøj Havn, og at Ishøj er bredt kendt for det maritime erhverv.

content-loader
content-loader
content-loader