Signe i Florida efter kold sejlads i Atlanterhavet

Og fornøjelsen i Atlanten var vist størst for Henrik, som trods kulden syntes, at det var skønt at sejle igen.

Vi havde ventet et par dage med at forlade Charleston, da vinden var lige rigelig frisk, men onsdag morgen, med udsigten til 5 s/m fra ryggen, forlod vi Charleston.

I stedet for de behagelig 5 m/ fik vi dog i stedet 10 m/s ind fra siden. Jeg havde jeg glemt at tage min søsygetablet, inden vi tog af sted, så jeg var ikke en særlig munter gast. 

Nu er vi dog kommet frem, og jeg glæder mig til at se, hvad St. Augustine har at byde på. Det er eftersigende den ældste by i USA, men så vidt jeg har forstået, er de et par byer, der skændes om førstepladsen.

I de seneste uger har vi brugt meget tid på at diskutere, hvor vi skal sejle hen og hvornår. Jeg er ofte bange for at gå glip af noget, men samtidig er USA et stort land, så noget må vi naturligvis springe over for at nå noget andet.

De to dage vi har brugt om at komme fra Charleston til St. Augustine, ville have taget os mindst 10 dage ad ICW, hvor vi skulle have sejlet fra morgen til aften. På et tidspunkt overvejede vi også at springe Charleston over, men nogle cruisingvenner skrev til os, at Charleston var ”right up Capibara’s alley”.

Og det fik de helt ret i med masser af spændende restauranter og liv og unge mennesker i byen, hvilket er lidt af et særsyn langs ICW – især så sent på sæsonen.

I det hele taget har både North - og South Carolina været en rigtig god oplevelse, og alle steder er vi blevet mødt med: ”How y’all folks doing?”, ”Where are y’all folks from?” og ”Y’all folks have a nice day!”

Nu venter Florida, hvor vi bl.a. har planer om at få lavet de ting, der er i stykker, inden det hele falder fra hinanden.

Vi må stadig pumpe båden tør for vand, når vi kører motoren, hvilket vi bliver nødt til for at lade på vores batterier, da vi ikke kan bruge amerikanernes 110 V – og der ikke er nok solskin.

Desværre er saltvandsslangen også sprunget læk nu og sprøjter saltvand på generatorerne, der nu kun kører med en fjerdedels kraft, hvilket betyder, at vi skal løbe motoren meget længere tid for at lade batterierne – og derved pumpe kølen tør for vand uafbrudt. Det begynder at blive lidt besværligt!

Men først vil vi udforske St. Augustine. Jeg har læst, at de har en martinibar i et gammelt hotel, så det er da et sted, der er værd at starte!

Signe

Vi havde af en cruisingven fået at vide, at Charleston var mange sejleres favoritstop på ICW, og byen er helt sikkert også blandt vores favoritter.

Det første skud i Civil War blev eftersigende affyret ved Fort Sumter uden for Charleston.

Da vi sprang Savannah over ved at sejle direkte fra Charleston til St. Augustine, lejede vi i stedet en bil i Charleston og kørte derned. Savannah har 12 mio. turister årligt, der spiser is hos tv-produceren Stratton Leopold, og ser hvor Forrest Gump sad og ventede på bussen. (Og sikkert en masse andet, men det var det, vi gjorde). Bænken, som Forrest Gump sad på, er sidenhen flyttet til et museum, men den stod her.

Vi havde lejet den billigste bil, vi kunne finde, men de havde vist ikke mange biler udlejet den dag, så vi fik frit valg på alle hylder. Vi valgte denne gule Camaro, som viste sig at være en cabriolet, så vi var nødsaget til at tage en tur rundt i Charleston med taget nede, selvom det var lidt for koldt!

Sådan ser en julekrans ud i sydstaterne!