Gå til hoved-indhold
Sæsonen begynder om 3-4 måneder, her et foto fra Aarhus2star 2013. Foto: Pantaenius/Niels KjeldsenKapsejlads
Sæsonen begynder om 3-4 måneder, her et foto fra Aarhus2star 2013. Foto: Pantaenius/Niels Kjeldsen

Årets 2star-sejlere klar til sæsonstart

Så er datoerne på plads til årets Double hand-sejladser. Det er ikke alle man kan tilmelde sig endnu, men indtil da kan man nyde videoer fra 2013 og få nyttige links.

Af katrine bertelsen |

Birgitte Søgaard & Henrik Jørgensen, Dansk2star skriver:

Godt nytår til alle. Det er jo herligt at se at dagen allerede er blevet længere, og grundet de høje temperaturer kan man bekvemt sejle, hvis ellers båden er i vandet, og nyde at havnene er tomme.

Nedenfor er datoerne for sejladserne i Mesterskabsserien. Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig til AFI2Star og Watski2Star endnu … så i mellemtiden kan vi jo alle tilmelde os Classic Fyn Rundt.

Mesterskabsserie i 2014

Classic Fyn Rundt
30-31 maj

Aarhus2STAR
14-15 juni

Watski2Star
14-16 august

I 2013 var der rigtig mange deltagere, og rekord I flere af sejladserne. Flere og flere ser dette som en enkel og særdeles udfordrende sejladsform, der virkelig kræver, du kan dit håndværk. Det er også en hyggelig sejladsform, da man naturligt søger fællesskabet med andre både, når man nu ikke lige har 8 mand at tage sig af på egen.

Dobbelthand sejlads er også meget populært i det øvrige Skandinavien, så er det klart en sejlsports disciplin i fortsat vækst. Vores meget travle arbejdsliv stiller krav om enkle aktiviteter I fritiden. Når ugen byder på mere end 30 møder, der skal koordineres og ledes, så leder man efter den enkle livsstil i fritiden. Nedenfor er en række videoer, fra sidste sæson, der kan bringe gode minder frem og måske også inspirere.

Det kunne være sjovt om vi igen I år kunne sætte rekord på Fyn Rundt. Fyn Rundt har en meget tilpas længe, men er også ret krævende, grundet de mange strømfyldte snævre farvande og en heftig trafik. Kerteminde Sejlklub har jubilæum I år og derfor ligger sejladsen en uge tidligere end normalt.

Vi regner med at Mesterskabsserien også I 2014 vil være meget stærkt besat, ingen skal tro man kan komme sovende til den titel, hvilket de mange mestre der har været klart dokumenterer. Ingen har endnu formået at få titlen 2 år I træk, endsige vinde den 2 gange, hvilket er tankevækkende.

Dansk Video materiale for Dobbelt Hand de seneste år:

Watski2 Star (2011)

Watski2Star med Ole (2012)

ClassicFyn Rundt (drone)

Århus2Star 2013 med X²box link

Watski2Star med X²box link

Checkliste

 X²box - Checkliste til DobleHand sejlads

Vi ses på havet :)

Med venlige Sejler hilsner
Birgitte Søgaard & Henrik Jørgensen

content-loader
content-loader
content-loader