Med solo-sejler Erik Venøbo Sjælland Rundt 2014 – Del 2

Vi forlod Erik Venøbo ud for Gilleleje, bagest i feltet. Nu skal Sjællands Odde passeres.

Erik skriver:
Det må siges at være op ad bakke, at skulle komme igen efter at være røget helt bagud og være sidste båd. Jeg faldt bare stille ind i rytmen med at side og styre og trimme, og der var sandt for dyden ikke meget vind at gøre godt med. Det var her midt på natten blevet til en halvvind, og det var flot vejr, det måtte jeg jo nok være positiv og indrømme.

Tæt på Snekkeløbet – da det var blevet lyst – kunne jeg se en H-båd agterude og tæt på. Jeg havde passeret ham et par timer tidligere, da det var ret mørkt og må indrømme, at de hang dæleme da godt fast i mig. Det var langsomt jeg trak fra dem, men jeg gjorde det. Lidt forude kunne jeg se en sort spækhugger. Den var straks et lidt større problem, da sådan en karl jo faktisk er ret velsejlende – også i svag vind.

Jeg fik så meget skud i Lipstick, at vi begyndte at gå fra den. Til så lidt vind skulle vi nok have haft genuaen med, det ville have hjulpet gevaldigt på farten. Men igen – jeg ville have det enkelt som muligt, så jeg ikke også skulle arbejde med sejlskift.

Det lykkedes at trække fra spækhuggeren, og jeg drejede kursen ned mod spidsen af Sejerø. Nu var det faktisk det skarpe kryds, og mit humør, der havde været på lavpunktet, blev en hel del bedre. Det er det Lipsticken gør bedst, hun er det, jeg kalder en go’ krydskasse.

Ulvetimen

Det passede med, at da jeg satte kursen på Sejerø var tiden det, jeg kalder ulvetimen: tidspunktet mellem kl. 3 til 4 om morgenen. Det er normalt det stygge tidspunkt, at holde sig vågen på, men denne morgen, hvor solen var fremme og mit humør var i klar fremgang, ja så kunne jeg faktisk begynde at syntes, at det var ved at blive lidt sjovt igen.

Jeg vurderede, at jeg nok havde en tre både bag mig nu, jeps, det gør underværker ved humøret. Armen/skulderen var temmelig øm og det snurrede en del i fingrene, men skidt med det, nu gik det med god krydsfart ned mod Sejerø. Jeg kunne se en tre-fire både søge ind i strømlæ nord for øen, og jeg sad nu og funderede på, om det også var det jeg skulle.

Modstrøm eller kortere rute

Tanken gik på, om jeg skulle sejle en del længere for at komme i læ, eller jeg skulle tage modstrømmen og den kortere vej. Hmm, der kan man sgu godt komme en del i tvivl, men jeg satsede og gik ud i strømmen sydpå. Jeg lavede godt nok mange pejlinger, for at se om jeg var blevet dummere en vanligt:-)). Ud for Sejerø kunne jeg så glæde mig over, at beslutningen var den rigtige, jeg var kommet pænt meget tættere på andre både.

Enetale

Nu var der jo ingen andre ombord, så jeg holdt en tale for mig selv, hvor jeg højt talte om de fantastiske taktiske dispositioner, jeg havde præsteret ;-). Så jeg trakterede mig selv med en gang kogte nudler og frisk kaffe. Jo jo, hvilken herlig morgenstund.

Nu kører det – næsten

Da jeg er på højde med Reersø kan jeg se, at jeg henter på en båd der helt klart også arbejder sig sydpå. Det var ved at blive sjovt. Jeg begyndte virkelig at arbejde med trimmet, jeps nu sku der bare sejles. En begyndende træthed var fuldstændigt væk, jeg kunne se, at det med at slå på vindspring havde båden foran sgu ikke meget tjek på, så jo jo her kom sgu kapsejleren over dem alle bare nærmere og nærmere.

Ferie-rigget Bavaria

Jeg tænkte, at det var sgu da mærkeligt, at de stiller op i sådan en sejlads ,og så ikke har mere tjek på det. Nå, men som sagt, mit sidste slag ville jeg lave, så jeg gik foran ham på en styrbord halse, og så drøne lige foran ham.

50 meter fra ser jeg tydelig en meget ferierigget Bavaria med håndklæder til tørre på søgelænderet. I cookpittet sidder der en glad familie, der vinker og råber god tur. Ha ha, en båd der slet ikke er med. Jeg må indrømme, at det er længe siden jeg har grinet så højt og længe i helt eget selskab.

Jeg råbte tilbage, – tak for at i har holdt mig helt oppe på mærkerne i tre timer i ulvetimen. Jeg tror ikke de forstod den, men glade så de ud.

Strømlæ?

Jeg begyndte at arbejde mig ind mod Musholm. Tanken var at jeg ville helt ind i strømlæ der, for så at trække ud til Storebæltsbroen og derefter passere. Det var tydeligt, at der ville blive et problem med en del strøm og alt for lidt vind, Nå, men først Musholm.

Der var en del både inde i Musholmbugten, og for at komme helt ind, var de andre både gået nord om de mange fiskeopdrætsbure der ligger ankret op ved Musholm. Det var tydeligvis en noget stor omvej og bestemt ikke noget, jeg havde lyst til, men der var en ret stor gevinst ved at smutte imellem.

Hvor gærdet er lavest

Tankerne begyndte at gå i retning af, at det burde være muligt at gå imellem burene og selve Musholm. Der så smalt ud, men jeg ved, at fiskere ikke hopper over hvor gærdet er højest, faktisk helst der hvor der ingen stakitter er.

Med det i tankerne begyndte jeg at styre helt ind mod Musholm med en tanke om, at han fiskeren ville selv kunne sejle hele vejen rundt om burene som det passer ham. Ja, det betyder jo så, at der kan sejles helt ind til Musholm og passere mellem øen og burene. Helt ligetil var det nu ikke, der skulle et par hurtige vendinger til, og helst de rigtige steder. Men jeg havde en klar ide om, hvor hans ankre til burene måtte ligge.

Jeg gik temmelig tæt på burene for at se, hvor ankerlinen til dem var sat fast, for at have en ide om, hvor langt jeg skulle fra dem. Lidt spændende, og rigtigt godt til at holde sig vågen ved. Jeg forstod hurtigt, at det galdt om at holde sig tæt til øen og ikke burrene.

Da jeg er helt oppe ved Musholm slår jeg over på styrbord halse og går bare helt fri af burene og kan køre på. Jeps, fedt trala la, det var rigtigt. 2,5 meter vand og en meget kortere vej. Jeg havde nu hentet mindst fire både mere, og vel og mærke både der var med i sejladsen!

Storebæltsbroen

Den næste hurdle var Storebæltsbroen. Jeg havde set i kikkerten på et par stykker, der var gået igennem, det var tydeligt at det var ikke uden problemer. Jeg ringede Nils Thomsen i Tustinne, og spurgte hvor langt han var nået. Han sagde, at han var ved at gøre klar til at gå under broen, sådan at forstå at han gik på bagbord halse ud mod broen og manglede 2 sømil dertil. Grimme ord røg ud af munden på mig. De pæne var ”yess yess sgu fanden da også”.

Jeg kunne se ham, jeg havde hentet tæt på tre timer på ham, ja faktisk mere. Mit hjerte sad helt oppe i halsen. Hmmm, jeg spurgte hvaee øhee, hvor er Ole kalif.

– Ja, han er ikke så langt foran, siger den flinke Niels så. Whauu. Jeg fik bare ny energi. Der er visse fordele ved singlehand, så jeg sang en sang højt, meget højt. Jeg syntes faktisk det lød helt godt!

Hvordan har du det?

Nå, Storebæltsbroen – den skulle times og tilrettelægges. Og så var også lige det aspekt, at der nu var blevet sejlet et døgn , og de næste timer ville bestemt ikke være problemfrie. Jeg vidste af erfaring, at det er nu kroppen begynder at brokke sig alvorligt. Jeg havde også mærket de første tegn på at balancen var begyndt at blive dårligere, så jeg gik ned og kogte skrækkelige nudler og nyt varmt vand til thermokanden, og lagde min A4 blok frem. Herfra ville jeg begynde at skrive alle små passager ned, og hvilke planer jeg havde fremover i sejladsen. Det næste var en længere samtale med taktik- og vejrdamen Katrine.

Det var meget om strøm og vejr de næste mange timer, til jeg kom ned i Smålandsfarvandet. Ja, og så det vigtigste: Vi talte meget indgående om, hvordan jeg havde det og hvor træt jeg var. Her er det så jeg mener, at det er meget vigtigt med en kontakt, der er helt på det rene med hvor sejleren er mentalt og hvor træt ham er.

Var jeg træt? Ja, satme helt ud i hårrødderne (dem der er tilbage), men det første døgn er altid det værste at komme igennem. Det skal ikke forstås sådan, at noget blir nemmere, men det er den første hårde kant.

200 meter til broen

Jeg var nu helt oppe ved Niels. Han var stadig ikke kommet under broen. Yess, jeg var med igen. Det var en rigtig dejlig fornemmelse, nudlerne smagte næsten godt, og jeg styrede lige mod broen, der manglede bare 200 meter.

Næste kapitel får i tirsdag, og der skal vi høre om besværlighederne ved at passere en bro, og en tordenbyge der fik smidt Lipstick lidt rundt, så indholdet af skabene faldt ud, inklusive en bøtte kanel.