Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Sådan ser det ud hos Floor og Lund Marine i Aarhus. Foto: Troels Lykke

Masser af solgte både hos Risbjerg og Floor under egen udstilling

De to ejere af Risbjerg ved Silkeborg og Floor og Lund Marine i Aarhus har virkelig optimismen i behold efter første udstillingsweekend, i dag kører den sidste udstillingsweekend med bådsalg.

Af Troels Lykke |

Ole Risbjerg fra Risbjerg Marine fortæller, at man havde små 1.000 besøgende i forrige weekend.

- Det kan vi måle på de øl og pølser, som vi giver til de besøgende, forklarer Ole Risbjerg, der også fik solgt godt af både.

- Vi har indgået fire handler og har solgt fire nye Beneteau-motorbåde og fire-fem brugte motorbåde også. Vi sælger faktisk det samme, som havde vi været i Bella Center, som er meget dyre for os at deltage i, siger Ole Risbjerg i dag til minbaad.dk.

1.500 besøgende

Hos Floor og Lund Marine i Risskov ved Aarhus har direktør og medejer, Michael Floor også gode erfaringer fra første weekend, hvor han efter to timer solgte en ny Bavaria 46 Vision.

- Vi betegner virkelig vores fælles udstilling som en succes, vi har solgt mindre motorbåde og sejlbåde fra Bavaria og Dufour, og vi serverer øl, vin, pølser, slik og kaffe og forkæler de besøgende og dem kom der 1.500 af den første weekend, er min vurdering, siger Michael Floor.

Hos Floor og Lund Marine kan man også se Hanse-både, da Scandinavian Yachtcenter Dragør også er med. De er gået sammen om markedsføringen med Floor og Lund Marine og Risbjerg for at profilere deres udstilling, i mangel af at Bella Center droppede bådbranchen.

content-loader
content-loader
content-loader