Gå til hoved-indhold
Udstyr

Lowrance lancerer nyt software med Easyrouting og Autorouting

Brugere kan nu enkelt og næsten automatisk oprette den korteste, sikre rute baseret på udvalgte start-og slutpunkter.

Af Troels Lykke |

Tulsa, OK.- Lowrance, et af ​​verdens førende mærker i fiskeri elektronik siden 1957 - fortæller nu, at de har udvidet navigationsfunktionaliteten i HDS Gen2 og HDS Gen2 Touch serien.

Takket være en gratis opgradering, er disse funktioner nu brugertilgængelige: Easyrouting fra C-MAP ™ med Jeppesen og Autorouting fra Navionics®.

Brugere kan nu ganske enkelt og næsten automatisk oprette den korteste, sikre rute baseret på udvalgte start-og slutpunkter.

Beregninger baseres på fartøjets indstillinger og tilgængelige kortdata. Ruter vises i et separat lag oven på søkortet, hvor den sikreste rute bliver fremhævet og eventuelt farlige eller usikre valgmuligheder påpeges - det for at sikre, at sejlere ankommer til deres destinationer på så sikker vis som muligt.

Softwareopgraderingen tilføjer også Dynamisk tidevand og strømforhold for Jeppesen C-MAP Max-N+-brugere i form af en grafisk præsentation af de aktuelle forhold når søkortet er zoomet ud over 1NM skalaen.

Standard ikoner på strømforhold er blevet erstattet af farvekodede pile, der angiver retningen og hastigheden af strømmen. Et tryk på en pil vil åbne den modificerede side på strømforholdene, inklusiv udvidet ebbe og flod information.

Leif Ottosson, CEO, Navico:

- Vores produkter er under konstant udvikling for at vi kan forstærke kundernes fornøjelse og sikkerhed på vandet. Denne softwareopgradering tilfører nye funktioner til Lowrance HDS Gen2 serien, der har været på ønskelisten fra vores værdsatte kunder, inklusiv menu forbedringer som ganske enkelt gør betjeningen endnu nemmere. Det er endnu et eksempel på vores fortsatte engagement i at levere og støtte branchens top-effektive teknologier.

Installere softwareopgradering

Sejlere kan få disse funktioner ved at installere den sidste nye softwareopgradering 3,0 til enhver Lowrance HDS Gen2 eller HDS Gen2 Touch enhed.

Denne software er tilgængelig som en gratis online download og omfatter ligeledes forbedringer af kortlægning og navigationsfunktioner samt rute funktionalitet for Jeppesen C-MAP MAX-N+ kartografi og Navionics Platinum, Nav+ og Nav Update Cards.

For at få HDS ruteplanlægning, eller få mere information om Lowrance HDS Gen2 Touch eller Gen2 serien og hele Lowrance sortimentet af marine elektronik, kan du besøge www.lowrance.com.

 

content-loader
content-loader
content-loader