Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Købet af Contour Innovations er det andet køb Navico har offentliggjort inden for de sidste 6 måneder.

Navico køber Contour Innovations

Et af verdens store firmaer inden for marineelektronik, Navico, udvider porteføljen ved opkøb af innovativt kortlægnings- og softwareudviklingsfirma.

Af Troels Lykke |

Egersund, Norge - Navico Holding AS, moderselskab for varemærkerne Lowrance, Simrad og B&G, annoncerede i dag at have erhvervet Contour Innovations.

Contour Innovations er et kortlægnings- og geospatial-softwarefirma der har udviklet LakeTrax™-platformen som driver Navicos revolutionerende globale kortlægningsværktøj, Insight Genesis™.

Navico har arbejdet tæt sammen med Contour Innovations de sidste to år for at få Insight Genesis på markedet. Til dato har Insight Genesis leveret innovative korttegningsværktøjer til 146 lande - et tal som vokser måned for måned.

Contour Innovations har også udviklet den innovative software og service BioBase som giver vandbiologer, offentlige myndigheder, forskere og andre mulighed for at gennemføre længerevarende monitoreringsprogrammer relateret til aktuel og historisk tæthed af vandvegetation og andre særlige kendetegn for vandkvalitet.

Navico vil føje BioBase til sin produktportefølje og introducere dens avancerede funktionalitet til nye og spirende markeder.

"Kortlægning er en strategisk prioritet for Navicos ambitioner for vækst", sagde Leif Ottesson, administrerende direktør for Navico Holding AS.

"Med købet af Contour Innovations og dets talentfulde team kan vi hurtigt styrke og udvide funktionaliteten af vores Insight Genesis-service. Vi er sikre på at fremskyndelse og tilføjelse af flere innovative funktionaliteter til Insight Genesis vil være en stor gevinst for vore kunder."

Bedre softwarefunktioner og nye løsninger

"Tættere integration gennem dette opkøb vil gøre det muligt for os at fremskynde og forbedre softwarefunktioner og nye løsninger til nye og eksisterende kunder," sagde Matt Johnson, administrerende direktør for Contour Innovations, LLC.

"Hele Contour Innovations-teamet er begejstret over at slutte sig til Navico-familien og ser frem til at løfte vore kortlægnings- og softwareløsninger til nye højder," siger han. 

Købet af Contour Innovations er det andet køb Navico har offentliggjort inden for de sidste 6 måneder. Virksomheden overtog for nylig Consilums radarforretning for at tilføje radarprodukter og kompetencer af topkvalitet til Simrad Professionals produktsortiment.

Med købet af Contour Innovaitons vil Navico bibeholde Contour Innovations kontor i Minneapolis, Minnesota og dets talentfulde team, inklusive tekniske udviklere, vandbiologer og ivrige friluftsentusiaster, lyder det i en pressemeddelelse.

content-loader
content-loader
content-loader