Gå til hoved-indhold
Stig Westergaard ses her i juli 2009 i Stockholm, hvor han sejlede den sidste distance i Volvo Ocean Race fra Stockholm til Skt. Petersborg med Vo 70eren Kosatka. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Stig Westergaard ses her i juli 2009 i Stockholm, hvor han sejlede den sidste distance i Volvo Ocean Race fra Stockholm til Skt. Petersborg med Vo 70eren Kosatka. Han var skipper og CEO for holdet fra februar til november det år. Foto: Troels Lykke

Stig Westergaard: Vi skal glæde os over svensk Vestas-boss

- Vi skal i Dansk sejlsport prise os lykkelige for, at man har fået nyt blod i bestyrelsesgangene i danske virksomheder, fortæller tidligere Volvo-sejler Westergaard i et interview til minbaad.dk

Af Troels Lykke |

Stig Westergaard, dobbelt Volvo Ocean Race-sejler, er som det øvrige Sejlerdanmark, oprigtig glad for at Danmark for første gang har fået en Volvo-båd med i jordomsejlingen.

-Det er fantastisk. Vi skal i dansk sejlsport prise os lykkelige for indvandringen i de danske virksomheder, nemlig at man har fået nyt blod i bestyrelsesgangene. De er ikke bange for at springe ud på dybt vand med et Volvo-projekt. Den svenske direktør i Vestas, Anders Runevad, løber ikke skrigende bort, når Volvo Ocean Race tilbyder dem et projekt, som han kender fra sin Ericsson-tid.

Beslutningen om at Vestas er med i sejladsen kan måske danne præcedens i danske firmaer. Det kan  gyde vandene for nye danske sejlsportsprojekter, forklarer 51-årige Stig Westergaard, der bor på Frederiksberg.

Sehested og Wibroe har konkurrencegenet

Den danske havkapsejler, tidligere verdensmester i i Soling og Finnjolle, og nu aktiv i 12-meter-sejlads og storbådssejlads i Middelhavet, synes det er vældig fint at Vestas skipper vælger to danskere under 30 år i form af 29-årige Peter Wibroe og den fem år yngre Nicolai Sehested.

-De er helt klar på omgangshøjde, de har konkurrencegenet, som der skal bruges i Volvo Ocean Race. Og så længe de får en god base at trække på, så går det fint og de er typer, der vil give det danske kongerige for at vær med. Men de skal sørge for at få taget portrætter inden de sejler af sted, for når de kommer hjem fra jordomsejlingen vil de ligne en hængt kat. Det er ekstremt hårdt at sejle.

Mads Groth og Martin Kirketerp kan også

Stig Westergaard, der selv har Volvo-sejladen på norske djuce dragons og russiske Kosatka, kan også se andre danskere om bord på Vestas Wind-båden.

- Mads Groth (fra Svendborg, red.) har været med i udtagelsen til Team Brunel og han har en håndværkerbaggrund, som der er brug for et jordomsejler-hold. Martin Kirketerp vil også være et udmærket bud på, som en erfaren sejler på holdet. Han har om nogen en sejlerbaggrund, der sparker røv med en OL-guldmedalje og han har erfaring fra Volvo-sejladsen. Han er samtidig en one design-sejler, der er vant til at leve på en sten. Samtidig er han ved at uddanne sig som elektroingeniør, fordi han ved, at den slags er der brug for på et hold. Synd han ikke kom med, siger Stig Westergaard.

Samme holdning har Bouwe Bekking, skipper på Team Brunel, også, erfarer minbaad.dk.

32-årige Martin Kirketerp er virkelig ked af at han ikke kommer med på Vestas-holdet i første omgang. Vestas ønskede to sejlere under 30 år med. Kirketerp udtaler sig dog diplomatisk da vi taler med ham:

-Stort tillykke til dansk sejlsport for at få et dansk Volvo-projekt og tillykke til de unge drenge, der skal repræsentere Danmark. Naturligvis er jeg brandærgerlig over ikke at få chancen. Jeg har drømt om Volvo Ocean Race siden jeg var ni år. Og jeg har arbejdet hundrede procent målrettet på Volvo-sejladsen, siden vores OL-guldmedalje (i 2008, red.) Vestas og Chris (skipper, red.) skal vide at jeg er 100 procent klar til at sejle for Danmark på Team Vestas.

One design som Westergaard altid har foreslået

Stig Westergaard har selv, siden han stoppede sin OL-karriere i 1999 med VM-guld i Soling, kæmpet for at få et dansk hold op at stå, han har i mange år sagt til Volvo, at de skulle satse på one design-både, for ellers bliver det som før, at 'Money talk – bullshit walk'.

- Nu er VO 65eren jo bare en kæmpestor Laser-jolle. Og i Danmark er ved gode til at blive rigtig gode på kort tid i sejlsport. Vi er gode til at skabe miljøer, som vi har gjort det i Finn, Soling, 49er og nu i Nacra 17eren. Og jeg tror at Vestas vil klare sig godt. Deres skipper Chris er vokset op med one design. Og Volvo Ocean Race bliver vundet af en besætning, der har stor one design-ballast, selvom det er et offshore-race.

Danskere klarer sig også godt på Volvo-bådene af en anden årsag.

-Ud over vi sejler rigtigt godt, så er vi vant til at fungere i en flad struktur. Det har vi lært siden vi gik i børnehave.

Mange danske poster i projektet, tak

Nu håber Stig Westergaard, at Vestas sætter poster ind på andet end med de to danskere Wibroe og Sehested.

- Det gælder om at få danskere ind på flere pladser, lige fra shoreteam, administration til den kommercielle del, jo større chance er der for at Danmark igen har en båd med i næste Volvo-sejlads. Vi har det der skal til for at få et 100 procent dansk hold.

Han tror i øvrigt ikke på at Vestas har brugt 100 mio. kroner på denne satsning, da Team New Zealand hele tiden har haft et tilknytningsforhold til båd nummer syv.

Minbaad.dk kan tilføje, at vi nu tilslutter os, at beløbet er nogle millioner kroner mindre.

En kilde fortalte nemlig i går, at Volvo Ocean Race muligvis stadig ejer båden og at de de har givet et godt tilbud til Vestas, som de ikke kunne afslå.

Det ville være nemlig være en fiasko for sejladsen, hvis kun seks VO65ere sejlede med, mens den sidste stod i en hal hos Green Marine i Sydengland.

Vestas Morten Albæk fortalte fornylig i Tuborg Havn, at man gerne ser et rent dansk Volvo-hold i 2017. - Danmark har sejlerne til det, siger Westergaard. Foto: Vestas

content-loader
content-loader
content-loader